Luk

Serie 3-hold leverede stor pokaloverraskelse

| FB | 2 kommentarer

Infoboks

FB

Serie 3-holdet FC Culpa har noget overraskende slået Københavnsserie-holdet FB ud af den første indledende runde af Sydbank Pokalen 2021/2022 med en 2-1-sejr, og FC Culpa-anføreren er rigtig stolt.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Mange seriehold har allerede taget hul på Sydbank Pokalen 2021/2022, hvor de indledende runder i øjeblikket bliver spillet. I pokalturneringen kan overraskelser ofte forekomme, og en stor overraskelse har allerede fundet sted.

Serie 3-holdet FC Culpa duellerede mod Københavnsserie-holdet FB i den første indledende runde, og med tre rækker til forskel var FB favorit til at snuppe en plads videre i pokalturneringen. 

Ikke desto mindre leverede Serie 3-holdet overraskelsen. FC Culpa besejrede nemlig FB med 2-1 efter et sejrsmål af Rune Vincent Nielsen efter 71 minutter.

Anfører hos FC Culpa Emil Svenningsen siger til LigaBold.dk, at han glæder sig over den store skalp.

- Det er da altid skønt at gå videre i pokalen. Det er en turnering, som vi plejer at gå meget op i og gør en del ud af og prøve at komme så langt som muligt. 

- Det er jo en drøm at være et af de seriehold, der kommer længst i den turnering, og det er sjovt at måle sig mod nogle på papiret bedre modstandere. Det er dejligt at få bekræftet, at vores niveau nok er mere end til Serie 3, siger Emil Svenningsen til LigaBold.dk.

Svenningsen siger, at han havde forventet, at Københavnsserie-holdet var kommet med mere, end det viste i opgøret.

- Jeg havde faktisk regnet med, og det tror jeg, at vi alle havde, at de ville have kommet med mere. Jeg skal ikke kunne sige, om de måske undervurderede os lidt og prøvede at give nogle reservespillere chancen.

- Jeg havde forventet, at de kom med mere, især når det er et KS-hold (Københavnsserie-hold, red.), men vi går aldrig ud og lægger os ned. Vi går altid ud og tror på, at vi kan vinde og levere overraskelsen. Vi har før slået højere rangerede hold ud af pokalen, så det ville ikke være første gang, hvis vi gjorde det.

Kæmpe rygstød

Sejren til FC Culpa signalerer også, at klubben har gang i noget rigtig godt, mener anføreren.

- Ja, det er et kæmpe rygstød, og det er da noget, som bekræfter, at vi er på rette vej, og at vi er et godt fodboldhold, også selvom vi spiller i Serie 3. Folk er glade, og som anfører og en del af trænerstaben bliver man også stolt.

Den 27-årige anfører, der huserer på den centrale midtbane, siger, at klubben havde lagt en helt fast taktik inden opgøret, og den blev udført til punkt og prikke.

- Det, som fungerede godt for os, var, at vi tvang dem til at spille bolden ud over kanterne og slå indlæg. Vi er rigtig stærke nede bagi og er fysiske, så deres spil endte med at blive på vores præmisser. 

- De spillede den ud på deres backs, som så forsøgte et indlæg ind i feltet, og så kunne vi afvise den og så spille på vores omstillinger. Så formåede vi at lukke af inde midt i banen, så de ikke kunne spille op igennem der. Det fungerede for os i kampen.

God stemning i omklædningsrummet

FC Culpa, der holder til i Valby i København, blev stiftet i 1993 af en gruppe jurastuderende ved Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet. Klubben har stort fokus på fællesskab, og derfor bliver sejre også fejret på behørig vis. 

Nu er drømmen for FC Culpa at tilspille sig en plads i hovedrunden ved Sydbank Pokalen 2021/2022.

- Vi er jo et Serie 3-hold, og vi går rigtig meget op i tredje halvleg. Det bliver altid fejret med nogle øl og nogle fadøl ovre fra klubhuset, og så er der musik, sang og god stemning i omklædningsrummet efter. 

- Det er uanset, om vi slår FB ud af pokalen, eller om vi slår et andet Serie 3-hold i turneringen. Der er altid godt humør på, når vi har vundet.

Hvor langt kan I komme?

- Det er meget svært at sige lige nu. Det kommer meget an på, hvem vi trækker, men det kunne være sjovt at komme med i hovedrunden. Det vil dog nok kræve, at vi har lidt held med lodtrækningen. 

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at kunne overleve tre KS-hold (Københavnsserie-hold, red.) i streg, men det kunne da være sjovt at komme med i hovedrunden og trække et af de lidt sjovere hold, siger Emil Svenningsen til LigaBold.dk.

FC Culpa indtager tredjepladsen i Serie 3, Pulje 7 med 29 point efter 14 kampe. Lige nu er det uvist, hvem FC Culpa møder i den næste indledende runde.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.


Af Anders Jensen
Onsdag 1. december
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d´Or
01:41
Storspillende Courtois reddede sejren til Real
01:34
Dolberg og co. fik point ude mod tamme PSG
01:24
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
01:07
Hertha snupper venstreback i Bodø
01:06
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:59
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:45
Flotte mål: Liverpool vandt Merseyside-derby
00:45
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
00:41
Storspillende Courtois reddede sejren til Real
00:14
Nervøs Milan-træner: Frygter lang Kjær-skade
00:14
Storspillende Courtois reddede sejren til Real
00:10
AC spillede fuld tid i Chelseas svære udesejr
00:09
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:04
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
00:03
Skov O. og co. slog Roma på elegant scoring
00:02
Chelsea Football Club
00:00
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d´Or
23:58
Skov O. og co. slog Roma på elegant scoring
23:57
Lettet Salah efter sejr: Kunne være emotionelt
23:57
Nervøs Milan-træner: Frygter lang Kjær-skade
23:56
Müller: Bayern tager revanche for Ballon d'Or
23:56
DBU-chef om VM-ambassadør: Foruroligende
23:54
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
23:52
Man United-tråden
23:51