Luk

Serie A åbner for 1000 tilskuere

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Fra i dag af bliver det muligt for Serie A-klubberne at lukke 1000 tilskuere ind til deres kampe. 

Italien har været et af de hårdest ramte lande, når det kommer til coronapandemien. 

Landet var også nogle af de første til at lukke for tilskuere og sidenhen for fodbolden helt, da coronapandemien ramte Europa i starten af året.

Nu lysner det dog også en smule for støvlelandet, og derfor bliver det i dag muligt at lukke 1000 mennesker ind på stadions i Serie A. 

Der arbejdes desuden på, at der skal aftales en protokol, der tillader klubberne at have en procentdel af stadion fyldt med tilskuere. Den procentdel satser den italienske sportsminister at have på plads inden den 7. oktober. 

- For ikke at skabe nogle forskelle mellem holdene og som et eksperiment frem mod den næste åbning, har jeg bedt om at få åbnet for hele landet og ikke blot i nogle regioner, siger sportsminister Vicenzo Spadafora ifølge Sky Sports Italia. 

- Mit mål er at tillade deltagelse af tilskuere i alle sportsgrene på alle niveauer, men baseret på kapaciteten på de enkelte stadions. 

Serie B og C må fortsat ikke lukke tilskuere ind, hvilket det italienske fodboldforbund har udtrykt utilfredshed med. 

Juventus har til deres kamp søndag aften mod Sampdoria inviteret 1000 tilskuere, men det er ikke sket gennem billetsalg, men med tildeling af billetter til primært sponsorer. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 31. oktober