Luk

Serie A-klub sparker Di Francesco på porten

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Cagliari - Juventus
Serie A (14/03)
Oddset 5,80 4,30 1,52
bet365 5,75 4,50 1,50

Serie A-klubben Cagliari har fyret cheftræner Eusebio Di Francesco og en håndfuld fra staben, mens klubben har ansat ny sportsdirektør i form af Stefano Capozucca.

I fredags tabte Cagliari 0-1 i den vitale bundkamp mod Torino, og det blev dråben for klubbens ledelse.

Mandag meddeler Cagliari nemlig, at man har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Eusebio Di Francesco med øjeblikkelig virkning.

51-årige Di Francesco har tidligere stået i spidsen for blandt andre Sassuolo, Roma og Sampdoria.

Derudover forlader assistenterne Francesco Calzona, Stefano Romano og Giancarlo Marini samt fitnesstræner Nicandro Vizoco og mentaltræner Gianmaria Palumbo også den trængte Serie A-klub.

I samme ombæring har Cagliari annonceret, at man har ansat Stefano Capozucca som ny sportsdirektør fra dags dato.

En ny cheftræner er endnu ikke på plads for klubben, der har fem point op til stregen i Serie A.

Det forventes dog at blive den tidligere SPAL-træner Leonardo Semplici.


Af Martin Schmidt
Mandag 8. marts
Søndag 7. marts