Luk

Serie A's lanternederby endte uden vinder

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Cagliari - Bologna 1-0
Serie A
19' 1-0 Daniele Rugani
Genoa - Sampdoria 1-1
Serie A
52' 1-0 Davide Zappacosta
77' 1-1 Lorenzo Tonelli

Genoa og Sampdoria spillede 1-1 i Serie A, mens Andreas Skov Olsen kom på banen for Bologna, men kunne ikke forhindre et 0-1-nederlag ude til Cagliari.

Onsdag aften fandt det prestigiøse "Lanternederby" sted mellem Genoa og Sampdoria i Serie A.

Kampen er opkaldt efter den lanterne, der pryder fyrtårnet i Genoa, hvor de to klubber har til huse.

Sampdoria var uden Mikkel Damsgaard til aftenens opgør.

Efter en målløs første halvleg bragte Davide Zappacosta hurtigt hjemmeholdet foran i anden. 

Et fremragende mål, hvor han legede kispus med Sampdora-forsvaret fra venstre kant, trak ind i banen og scorede på et fladt hug. 

Den 37-årige tidligere Champions League-vinder Goran Pandev kom på banen for Genoa, men han kunne ikke forhindre Lorenzo Tonelli i at udligne på et glimrende hovedstød.

Mere blev der ikke scoret, og således kan ingen af byens hold gøre krav på lanternen i denne omgang. De befinder sig begge nogenlunde midt i rækken.

Skov Olsen indskiftet forgæves i Bologna-nederlag

På Sardiniens sydkyst havde Cagliari besøg af Andreas Skov Olsen og Bologna i en kamp om at holde sig væk fra nedrykningsdyndet.

Efter 20 minutter var det Cagliaris forsvarsspiller Rugani, der er på lån fra Juventus, der scorede på hovedstød fra tæt hold.

Andreas Skov Olsen blev bragt i spil midt inde i anden halvleg, men han kunne hverken gøre fra eller til, og hjemmeholdet trak sejren i land.

Det er en god én af slagsen, som betyder, at Cagliari akkurat holder sig over nedrykningsstregen i Serie A.

 


Af Philip Blüdnikow
Mandag 12. april
Søndag 11. april