Luk

Serie B-spiller vil beholde løn: Er ikke Ronaldo

| Serie B | 2 kommentarer
Serie B-spiller vil beholde løn: Er ikke Ronaldo
Foto: Getty Images

Infoboks

Cittadella-keeperen Alberto Paleari vil ikke have, at folk forventer, at alle fodboldspillere skal ned i løn. Alle er ikke Cristiano Ronaldo, påpeger han.

Fodboldspillere verden over går i disse dage med til at afgive enten hele eller dele af deres løn, men den formel passer ikke på alle klubber, der er i problemer.

Det mener Alberto Paleari, der spiller i Serie B-klubben Cittadella. Han kommer således med et opråb om, at folk må forstå, at ikke alle fodboldspillere har bankbogen proppet med skejser.

- Hvis det var et spørgsmål om at forsinke lønningerne med en måned og så få dobbelt udbetaling på et senere tidspunkt, så ville jeg sige ja uden at tøve, siger Paleari ifølge goal.com til Telechiara og slår fast, at han altså ikke har tænkt sig at gå ned i løn.

- Vi er ikke som Ronaldo. Hvis de tager hans løn i to måneder, kommer han helt sikkert ikke i økonomiske problemer. Hvis de tager lønnen fra os, så kommer min udlejer og banker på døren for at få sin leje.

- Man kan ikke dømme alle på samme måde. Det er to forskellige situationer, siger Paleari.

Alberto Paleari er fast mand på mål hos Cittadella og har tidligere spillet på ungdomslandshold i Italien.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 30. marts
Søndag 29. marts