Luk

Serie-stjerner: Afviste BIF - taget til nåde efter

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - AGF
Superligaen Grundspil (28/02)
Bet25 2,01 3,60 3,60
Oddset 1,95 3,65 3,85
bet365 1,95 3,60 3,75

bold.dk vil i den kommende tid bringe historier om mange af de store navne fra dansk fodbold, der fortsat er aktive i serierækkerne, i samarbejde med LigaBold.dk.

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere FC København-, FC Midtjylland- og Brøndby IF-spiller Martin Albrechtsen, der kan skrive 304 Superliga-kampe, fire danske landskampe og 55 Premier League-kampe på CV'et. Han spiller nu i Københavnsserie-klubben FC Græsrødderne.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Afviste BIF - taget til nåde efter

Martin Albrechtsen var allerede fra en tidlig alder et stort talent i dansk fodbold, og forsvarsspilleren skulle i sine unge dage finde sig en klub, hvor han kunne udvikle og udfolde talentet.

Han startede med at spille fodbold i den lokale klub i Måløv, men dernæst var det AB, der kaldte. Han fik debut som 17-årig i sæsonen 1997/1998, og som 19-årig var Albrechtsen fast mand. Martin Albrechtsen husker, at han hurtigt lærte at stå imod AB's hårde typer, siger han til LigaBold.dk.

- Det var nok lidt mere barsk at være ung spiller dengang, end det er nu. Der var nogle hårde typer på holdet, og der skulle man have lidt ben i næsen, hvis man ikke skulle blive kyst af sådanne nogle typer som Brian Steen Nielsen og Jan Michaelsen. Sådan nogle typer, der godt kunne gå lidt hårdere til én, siger Martin Albrechtsen til LigaBold.dk og tilføjer:

- Jeg tror, at det har haft den påvirkning, at jeg senere hen i min karriere blandt andet i min tid i England, hvor jeg ikke spillede i tre måneder, gav man ikke bare op, så det, tror jeg helt sikkert, har haft en virkning på, at man er blevet lidt hårdere i filten til senere.

Martin Albrechtsen blev en profil på AB-mandskabet, der blandt andet havde Peter Løvenkrands på holdkortet og vandt pokalturneringen i 1999.

I 2001 fik han debut på det danske landshold i en venskabskamp mod Slovenien. Han blev også rygtet til italienske klubber som AC Milan, Inter og Lazio, men det blev dog aldrig til et skifte til 'Støvlelandet'.

I stedet for stod FC København klar med en kontrakt til forsvarsspilleren. Albrechtsen husker, at han forhandlede med hovedstadsklubben på en druktur med AB i Manchester, og kort efter var handlen en realitet.

- Det var fedt. Selvfølgelig var man nervøs, men det var på en god måde. Jeg havde en to måneders tid til at vænne mig til mine holdkammerater, og så var man klar i starten af marts, hvor man spillede rigtige kampe. 

- Det gik godt fra start af, så det var en god tid i FCK, og jeg tænker tilbage på den med stolthed og en tid, hvor det gik godt. Vi vandt næsten alt, hvad vi rørte ved, siger Albrechtsen, der skiftede til FCK i januar 2002.

Nu skulle forsvarsspilleren til at præstere på en større scene, end han havde været vant til i Gladsaxe. Det gik dog med bravur. Han var to og et halvt år i FC København, og her blev det til to danske mesterskaber i træk i 2003 og 2004.

Det betød, at udenlandske klubber viste deres interesse for Albrechtsen, og det skulle hurtigt blive til et skifte til udlandet. Han fik det allerede at vide under 'Guldfesten' i 2004, erindrer Albrechtsen.

- Det kom meget pludseligt, at jeg hørte, at West Bromwich havde været inde over. Jeg fik faktisk det først at vide i bussen på vej til Tivoli, da vi havde vundet Superligaen. 

- Hans Backe kom hen til mig og sagde, at klubberne var blevet enige, så det blev spændende. Han sagde så, at Flemming Østergaard ville tage fat i mig i løbet af aftenen, og det gjorde han så, da vi sad i Grøften.

Stor engelsk omvæltning

I sommeren 2004 kunne forsvarsspilleren kalde sig West Bromwich-spiller, og det var lidt af en omvæltning for danskeren.

- Rent fodboldmæssigt var det i princippet det samme, hvor man mødte ind til træning, og så tog hjem efterfølgende. Det med at være i et andet land og stå på egne ben, det var en stor omvæltning, og det tog også noget tid, måske et par år før man følte sig helt hjemme og havde en normal hverdag. 

- Jeg fik nye holdkammerater, og folk gik bare hårdere til den til træning specielt i de første uger af pre-season. Det var lidt et chok, end hvad man havde vant til i andedammen hjemme i Danmark.

- Der var også hårde typer i England. Der var måske bare 15 af sådanne typer (som Brian Steen Nielsen og Jan Michaelsen, red.). Man skulle helt sikkert steppe op, både spille godt, men også sætte sig i respekt over for nogle spillere, så man ikke bliver kørt rundt i manegen.

Martin Albrechtsen kom til en engelsk klub, der kæmpede hårdt for undgå nedrykning. Det gik skidt for holdet i efteråret, og det høstede mange frustrationer af sig i omklædningsrummet. I foråret 2005 fik West Bromwich dog vendt skuden og reddede livet i Premier League, men det var stadig voldsomt at opleve holdet i den kritiske periode i efteråret.

- Vi startede i Premier League det første år, og vi fik en svær start. Jeg fik chancen til at starte med, og så skete der det klassiske, at træneren blev fyret. Så kom der en ny træner ind, som ikke kendte én så godt og røg helt ud af truppen. 

- Oktober, november og december var jeg med, men blev sorteret fra. Det var en hård tid, og der var forskellige slåskampe i omklædningsrummet. Vi tabte 4- eller 5-0 over julen, men så fik jeg chancen. Højrebacken blev skadet eller spillede dårligt, og så kom jeg ind. 

- Så greb jeg chancen og fik uafgjort 1. januar. Derfra spillede jeg på højre back hen over foråret. Vi blev så oppe det første år, hvor vi lavede et godt comeback. Vi lå sidst ved juletid og lå fjerdesidst efter sidste spilledag. Det var sjovt at være med til.

Hvordan havde du det med, at der var uroligheder i omklædningsrummet?

- Jeg var da lidt i chok, mens det stod til. Der var jeg ikke typen, der blandede mig. Der var jeg mere en ung dansker, der så til, mens folk var oppe at toppes. Det var selvfølgelig voldsomt, men det påvirkede mig ikke mere, end jeg kunne fokusere på det, som jeg skulle. 

- Det var voldsomt, og der var spændinger i truppen, men heldigvis fik vi vendt skuden. Der kan man bare se, hvor meget sejre betyder i fodbold. Lige så snart man får et par stykker, så vender selvtilliden, og så går det den rigtige vej.

- Vi var inde i en ond spiral før jul, men vi fik vendt det med en uafgjort. Vi vandt dog kun fem kampe ud af 38 kampe. Vi spillede nok 20 uafgjort. Det var med til at redde os, siger Martin Albrechtsen, der tilføjer, at den afgørende 2-0-sejr over Portsmouth 15. maj 2005 er det noget af det vildeste, som han har prøvet. 

Holdet skulle vinde, og Albrechtsen og co. var afhængig af, at Norwich, Crystal Palace og Southampton ikke måtte vinde.

- Når man ser tilbage på det, får man stadig gåsehud. Det var en fed dag.

Skuffelse i Derby og svært FCM-ophold

Martin Albrechtsen blev købt som den dyreste spiller i West Bromwich-truppen, og der var et ekstra pres, men som årene gik, fik forsvarsspilleren færre og færre spilleminutter. 

En del af forklaringen er ifølge Albrechtsen, at han ikke trådte nok i karakter. Til sidst røg han helt ud af truppen, og efter fire år var Albrechtsen fortid i West Bromwich efter at have spillet 55 Premier League-kampe.

Danskeren skiftede til en anden engelsk klub i form af Derby i sommeren 2008. Det blev dog alt andet end succesfuldt for forsvarsspilleren, og stemningen var noget anderledes end i West Bromwich. Derfor nåede danskeren kun at være i Derby i en sæson.

- Generelt var stemningen på stadion ikke særlig god i forhold til West Bromwich, som var mere en familieklub. Der blev man klappet på ryggen, hvis man havde tabt, og de sagde 'kom igen'. 

- I Derby blev man decideret svinet til, når man skulle ud til sin bil efter kampen. Der var en ond stemning, og der var højere forventninger. Der skete det samme igen. Ham træneren, der hentede mig, blev fyret. 

- Så kom der en ny træner, som stadig brugte mig, men han var en sær én, og én man ikke kunne præstere under, så jeg skulle finde noget andet efter et år der.

Nu vendte Albrechtsen snuden hjem igen, og det var på ingen måde meningen. Han havde fået vist sig fint frem i England og ville gerne have fortsat i udlandet.

At være i Derby var dog ikke holdbart for danskeren, og så kom FC Midtjylland på banen. Derfor underskrev han en tre-årig kontrakt med Herning-klubben i sommeren 2009.

Tiden på Heden var dog ikke noget at råbe hurra for, mener Albrechtsen.

- Det var lidt en mellemtid, men vi var i to pokalfinaler i de tre år, hvor jeg var der, som vi begge tabte til Nordsjælland. Det var en blød mellemvare. Vi vandt en del, men vi tabte også en del. 

- Det var fint nok, men ikke noget som jeg tænker på som et højdepunkt i min karriere, men det var fedt nok at prøve at spille derovre. Bare det at bo i Jylland, når man er fra København.

- Min familie flyttede derover på et tidspunkt, og så var vi lidt væk fra hinanden, så det var også en hård tid på den private front. Så jeg tænker ikke tilbage på FCM-tiden med et glædeligt tilbageblik.

Lavede det 'forbudte' skifte

Martin Albrechtsen fuldførte sin kontrakt i Herning, men stod i sommeren 2012 overfor et nyt klubskifte. Her havde Albrechtsen flere interessante bejlere at vælge imellem. 

En af dem var Brøndby IF, og det ville være et ganske kontroversielt skifte grundet Albrechtsens FCK-fortid. Her grublede han over, hvad han skulle gøre.

Martin Albrechtsen fortæller, at han endte i Brøndby på ganske mærkværdig vis. Han havde faktisk først sagt nej til et tilbud fra Brøndby for at skifte til svenske Djurgården. Det gik dog i vasken, og så måtte forsvareren bede om nåde hos Brøndby IF efterfølgende. Det accepterede Brøndby, dog med visse forbehold.

- Jeg tænkte meget over det: 'Skal man gøre det?'. Jeg brugte nok en uges tid på at tænke over det, hvor jeg så valgte at sige ja. Der er dog den sideinfo, at jeg faktisk sagde nej til Brøndby først for at tage til Djurgården for at skrive under. 

- Jeg havde faktisk skrevet under om fredagen, og så om tirsdagen skulle jeg til lægetjek og se på lejlighed i Stockholm.

- Der valgte Djurgården at sige, at de ikke turde grundet min skadeshistorik. Jeg tror bare i bund og grund, at de havde fortrudt, og at de havde fundet en anden. Man ser sjældent, at en spiller dumper lægetjekket.

- Jeg havde bare været ærlig og sagt, at jeg havde haft nogle baglårsskader og lidt i læggen. Det blev ikke noget. Så måtte jeg gå tilbage til Brøndby og sige: 'Det der tilbud, som I kom med for en uge siden, gælder det stadig?'. Så var jeg ærlig og sagde, hvorfor det ikke gik med Djurgården.

- Så skulle jeg igennem alle mulige MR-scanninger og sprinttests i Brøndby. Der var ikke noget. Jeg var ikke skadet. Det viste sig også, at jeg var den tredjehurtigste i de tests, som de lavede i truppen. 

- Der var ikke noget, men det er klart, at det gav dem en fordel i forhandlingerne efterfølgende, at det tilbud, som de kom med først, det skruede de en smule ned på, så jeg blev presset på det punkt. 

- Så jo, jeg havde mine betænkeligheder, men i sidste ende var det vigtigt for mig at finde en klub, der var fornuftig på et niveau, som jeg gerne ville spille på.

Var det ikke mærkeligt for dig først at sige nej til Brøndby, for derefter at spørge, om klubben stadig ville have dig? 

- Ja, det var sygt mærkeligt. Det var sådan, som det endte, og jeg var da også glad for, at de ikke blankt afviste mig. Så ved man ikke, hvad der var sket. Så var der nok kommet en anden klub. Det gjorde, at jeg fik en dårligere kontrakt, end jeg var blevet tilbudt en uge forinden.

Martin Albrechtsen blev en del af Brøndbys mandskab i sommeren 2012, og det var ikke populært hos Brøndby-fansene i starten. 

Det kastede mange pibekoncerter af sig, men 100 procent fightervilje var med til, at han stille og roligt blev accepteret på Vestegnen, mener Albrechtsen.

- Jeg tog det lidt med oprejst pande. Jeg gik ikke så meget op i, om folk tænkte det ene og det andet. Jeg hørte lidt pibekoncerter hist og pist, da jeg spillede fra Brøndby-fans. 

- Jeg startede i slut august, og jeg tror først, at det var i foråret, at jeg blev kaldt ned under opvarmningen til den klassiske 'Fenerbahce', hvor man blev klappet af.

- Der gik lige et godt stykke tid, før man blev accepteret. Det hjalp også, at man kæmpede røven ud af bukserne i den første sæson, hvor vi ikke rykkede ned. Der tænker jeg specielt på Horsens-kampen. Efter der var man rigtig accepteret, men op til Horsens-kampen var der nogle, der tvivlede på min fortid.

Han husker tilbage på tiden i Brøndby med blandede følelser. Først reddede Brøndby livet i Superligaen efter en dramatisk kamp på CASA Arena i Horsens 20. maj 2013 på sidste spilledag. Der rumsterede dog meget i kulissen, som fjernede fokus en smule.

- Det var mere det uden for banen, der tog overskrifterne gang på gang med økonomi. Det var det med Thomas Frank og Oscar-sagen. Der var mange ting, der tog fokus fra det, som skete på banen, så det var en meget blandet tid, så det var med at holde snuden lige i sporet for ikke at ryge med på alle mulige historier og snakke om det ene og det andet. Så det var en spændende, interessant og frustrerende tid.

Hvordan påvirkede det dig spillemæssigt?

- Selve spillet på banen ved jeg ikke, men det er klart, hver gang man skulle til træning, så spurgte journalister om det ene og det andet, det var da med til at fjerne fokusset fra, hvad man egentlig skulle i weekenden. 

- Om det fjernede fokus i kampene, det kan jeg ikke huske, men der var selvfølgelig nogle, der ikke spillede, som måske mistede fokus. Personligt synes jeg ikke, at det gjorde det store.

Horsens-ophold var en kæmpe fiasko

Martin Albrechtsen fik med tiden færre og færre spilleminutter i Brøndby. I 2017 blev han 37 år, men Albrechtsen mente ikke, at han var færdig. 

Alexander Zorniger blev ansat som Brøndby-træner i maj 2016, og han var meget tilhænger af at bruge unge spillere, mener forsvarsspilleren. Derfor var et exit uundgåeligt, selvom det var hårdt for forsvarsspilleren.

- Rent niveaumæssigt synes jeg stadig, at jeg kunne være med. Eksempelvis Hertha Berlin-kampen (i Europa League i 2016, red.), hvor jeg også spillede 90 minutter, så jeg kunne ikke helt forstå, at jeg skulle fryses ude. Det er sådan noget, som man skal acceptere i fodbold, selvom det kan være svært.

Han forsøgte sig en sidste gang på højeste niveau i Danmark, da AC Horsens blev den næste klub på CV'et i januar 2017. Det blev et skidt ophold for forsvarsspilleren, der efter et halvt år lagde støvlerne på hylden.

- Jeg røg til Horsens, og jeg var lidt småskadet, da jeg kom derover. Jeg tænkte, at det nok skulle gå, men så blev jeg endnu mere skadet i kamp nummer to mod Brøndby, hvor jeg fik en lægskade. 

- Den døjede jeg med hele foråret, så min Horsens-tid endte som en kæmpe fiasko. Set i bakspejlet skulle jeg bare være blevet i Brøndby og fuldført min kontrakt, så man for det første ikke skulle frem og tilbage og samtidigt ikke skulle slutte på sådan en halvsløj måde.

Var du indstillet på at stoppe karrieren?

- Det var sådan, som det blev. Hvis jeg ville, kunne jeg måske have presset endnu en kontrakt igennem i noget 1. division eller i en anden Superliga-klub. Jeg kan huske, at jeg var rigtig mentalt træt af, at hele tiden skulle være klar til træning og kamp. 

- Min lægskade brød op et par gange, hvor jeg prøvede at komme igen. Det var mentalt hårdt, og jeg kan huske, at jeg over sommeren havde brug for at trække stikket, for at jeg kunne blive klar igen. Det var en naturlig ting, der skete over sommeren.

Nyder at spille seriefodbold

Albrechtsen stoppede dog ikke helt med at spille fodbold. Forsvarsspilleren tog i stedet for til divisionsklubben Avarta og spillede i et år. 

I sommeren 2018 drog han til VB 1968 (Værebro) i Sjællandsserien, inden han i sommeren 2020 blev en del af den profilerede serieklub FC Græsrødderne, der frister en tilværelse i Københavnsserien.

Albrechtsen holder sig stadig i gang, da han elsker fodbold.

- Jeg ville have svært ved at forestille mig et liv uden kampe og noget som helst. Det er også derfor, at jeg stadig spiller lidt. 

- Værebro og Græsrødderne er for at holde sig i gang og have noget at lave og røre bolden. Hvis jeg ikke spillede fodbold, ville jeg savne det.

Forsvarsspilleren er glad for den nye tilværelse i FC Græsrødderne. Han er i mange år blevet spurgt af sin ven Jan Frederiksen, om han ikke ville spille i FC Græsrødderne, og nu var tiden inde til det. 

Forsvarsspilleren har valgt Græsrødderne, da det sociale er i top i modsætning til i Værebro, hvor Albrechtsen spillede tidligere. De tidligere topspillere er nemlig stærkest på den sociale del, siger Albrechtsen med et glimt i øjet.

- Når man spiller, tager man det seriøst, men det er lige så meget det uden for banen, der gør, at man gider at se hinanden.

FC Græsrødderne er i skrivende stund placeret på en tiendeplads ud af 15 hold i Københavnsserien. Det skyldes i høj grad ifølge Albrechtsen, at FC Græsrødderne har svært ved at stille med 11 spillere plus tre udskiftere. 

Det irriterer forsvarsspilleren en smule, for han synes, at holdet kan spille med i toppen af serien, hvis alle mand tropper op.

- Jeg er ikke træt af det allerede, men man tænker lidt: 'Kom nu'. Jeg føler, at vi er gode nok til at ligge i toppen af Københavnsserien, men det er svært, når vi lige akkurat er 11-12 mand, hvor to af os har småskader. 

- På det punkt er det lidt op ad bakke, at folk prioriterer anderledes i forhold til familie og arrangementer. Niveauet er godt, når vi er der, men jeg kan også godt se, at vi ikke træner, og efter 45 minutter er det som regel, at det andet hold får overtaget, og vi taber vores kampe, siger Martin Albrechtsen, der tilføjer, at der minimum er én spiller, der trækker en baglårsskade i hver kamp.

Stolt over karrieren

Når Martin Albrechtsen ser tilbage på den lange fodboldkarriere med fire danske landskampe, Premier League-ophold og 304 Superliga-kampe med to danske mesterskaber og en pokaltitel til følge, så er han godt tilfreds. 

Albrechtsen kunne dog godt have tænkt sig lidt flere landskampe og et ophold i en mere etableret klub i England eller et skifte til Italien.

- Ja, jeg er stolt, specielt min tid i de danske klubber er jeg stolt af. Når jeg kigger tilbage, skulle jeg måske have skiftet til en lidt mere stabil midterklub i England eller et italiensk tophold. 

- Som forsvarsspiller i Italien føler jeg, at det er forholdsvist nemt at heade og sparke bolden væk. Man kunne måske være kommet til en større klub til at starte med, så man havde fået en lidt mere stabil karriere i stedet for at være kommet til West Bromwich, der skulle kæmpe for at blive i Premier League, hvor man blev sat på prøve hver weekend.

- Men man siger ikke nej til en Premier League-klub, bare fordi man vil spille i én klub, der er bedre. Det kan man godt, men det er de færreste, der gør det. 

- Derudover havde jeg mulighed for at forlænge i West Bromwich, da jeg tog til Derby. Det fortryder jeg nok også lidt, men udover det er jeg godt tilfreds, siger Martin Albrechtsen til LigaBold.dk.

Af trænere, der har haft indflydelse på karrieren, nævner Martin Albrechtsen specielt tidligere FCK-træner Hans Backe. Han var med til at forme Albrechtsen, som han selv formulerer det.

Når 40-årige Martin Albrechtsen ikke spiller fodbold i FC Græsrødderne, arbejder han som personlig træner i sit eget firma. Her forsøger han at bruge sin erfaring fra fodboldkarrieren til at vejlede folk til at blive stærkere eller tabe sig. 

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Anders Jensen
Søndag 28. februar
Lørdag 27. februar