Luk

Serie-stjerner: Blev svinet til som ung i EfB

| Danmark | 1 kommentar

Infoboks

bold.dk vil i den kommende tid bringe historier om mange af de store navne fra dansk fodbold, der fortsat er aktive i serierækkerne, i samarbejde med LigaBold.dk.

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere Esbjerg fB-, FC Fredericia- og Vejle Boldklub-spiller Søren Pallesen, der står noteret for 95 Superliga-kampe.

43-årige Søren Pallesen er i øjeblikket cheftræner for Danmarksserie-holdet Varde IF. Til sommer drager han dog til Esbjerg, da han skal stå i spidsen for Esbjerg fB's nuværende Jyllandsserie-hold. 

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Blev svinet til som ung i EfB

Når Søren Pallesen husker tilbage på tiden, hvor han spillede fodbold i den lille klub Næsbjerg, så handlede det om at spille fodbold så meget som muligt. 

Han elskede fodbold så meget, at han nærmest løb op til stadion hver dag efter skole og tilbragte mange af sine sommerferier med græs under fødderne.

Da Søren Pallesen blev U15, opstod der en god mulighed for ham. Den noget større klub Esbjerg fB var interesseret i Pallesen, og han endte med at drage til den vestjyske klub. 

Pallesen siger til LigaBold.dk, at han havde en fin tid som ungdomsspiller i klubben, men da han som ganske ung blev en del af førsteholdstruppen, mærkede han den hårde tone fra dag ét.

- Det viste sig, at det var muligt at komme ind til EfB, og de viste interesse, da jeg var U15. Så tog jeg derind, og det har jeg aldrig fortrudt. Det var virkelig en god tid som ungdomsspiller. Det er bare en rigtig god klub. Da jeg så blev yngling, der fik jeg debut på førsteholdet, og jeg kom ind i førsteholdstruppen, da jeg blev senior.

- Det var virkelig en hård tid. Der tror jeg, at man er noget mere forkælet som talent nu, end man var dengang. Der tænker jeg i forhold til tonen. 

- Det var den gamle skole, og jeg kom som ung, og det kunne godt være, at jeg spillede på ungdomslandsholdet, men det var de fløjtende ligeglade med, de seniorspillere, som man kom op til.

- Det var Michael Pedersen, Niels Erik Søndergård og faktisk også Alexander Scholz' far, Kent Scholz, der spillede på førsteholdet på det tidspunkt i den næstbedste række. Der blev man jo bare høvlet og svinet til, som det passede dem, og det var bare sådan, som det var, siger Søren Pallesen til LigaBold.dk.

Var den hårde start i Esbjerg også med til at skræmme dig lidt?

- Jeg bed det bare i mig. Jeg var ikke bange for at åbne munden, men jeg tog også de drøn, som det gav. Jeg tror, at det har hjulpet mig, og der kan jeg forestille mig, at andre måske havde knækket nakken lidt og var blevet kyst. Der var ikke nogen, der beskyttede os unge, det skulle vi selv klare.

'Viggo Jensen er den bedste træner, som jeg har haft'

Efter den hårde start på tilværelsen som ung spiller i en seniortrup, så fik Pallesen for alvor bidt sig fast i den vestjyske førsteholdstrup.

For Søren Pallesen var det en stor oplevelse at spille på store stadions og på hold med profiler som Jess Thorup, Michael Hansen og Joakim Persson. Alt i alt havde den alsidige spiller en rigtig god tid i Esbjerg, hvor specielt en træner fik stor betydning for Pallesen.

- Det var jo en fed tid, og holdet spillede i den næstbedste række. Man lærte helt vildt meget af at blive senior angående det rent fysiske. Så kom Viggo Jensen til, og det var nok der, hvor det rykkede allermest.

- Det var en helt ny verden for mig, det med at man skulle til at leve professionelt nu og tænke over, hvad man spiste og lavede i fritiden. Der var Viggo med til at rykke rigtig meget ved klubben og jeg.

Hvilken betydning har Viggo Jensen haft for dig?

- Viggo er den bedste træner, som jeg har haft, så han betyder ekstremt meget. Det er stadig én, som jeg har kontakt til og snakker med ham, når jeg møder ham. Han er i bund og grund en træner lige efter mit hoved. 

- Han var skingrende skør på banen og super flink uden for banen, og han ville alle det bedste og ville også hjælpe privat. Så forlangte han bare 100 procent af alle, og det, synes jeg, var fedt, og det gav et sundt miljø i en trup.

- Det var noget af det, som der bar os frem i EfB. Vi kunne jo godt hierarkiet, og der var eksempelvis en episode, hvor vi manglede to bolde, og så gik Jess Thorup og Michael Hansen ind, og så kunne vi høre, at Viggo stod og råbte i omklædningsrummet, at de godt kan fise ud for at hjælpe med boldene.

- De vidste jo godt, at det skulle de hjælpe med lige så meget som os andre. Jeg ved, at der også er mange trænere, der har set igennem fingrene med det, fordi det ville de ikke lige røre ved. 

- Der synes jeg, at Viggo var super cool, da han i bund og grund ikke havde respekt for nogen, men i bund og grund havde han respekt for alle. Han var en super træner, synes jeg.

Tog til Fredericia

Det endte med at blive til mange store oplevelser i Esbjerg-trøjen for Pallesen med blandt andet 48 Superliga-kampe til følge. I sommeren 2003 takkede Pallesen dog af i Esbjerg og blev ny spiller i Fredericia.

- Jeg havde et år tilbage i EfB, og vi havde fået ny træner, da Ove Pedersen var kommet, og han brugte mig ikke rigtig. Så jeg kunne godt se, at hvis jeg skulle spille igen, så skulle jeg finde en klub, hvor jeg kunne få noget spilletid. 

- Så var der nogle af de gamle fra EfB blandt andre Brian Fakkenor, der spillede i Fredericia. Ham havde jeg det rigtig godt med, og så spurgte han mig, om jeg ikke ville derover for at spille. Så snakkede jeg med Stig Pedersen og Morten Rahbek, og så tog jeg derover.

I første omgang endte Søren Pallesen med at være i FC Fredericia i tre år, og det var en god spillemæssig tid for ham. Han skulle dog ende med at vende tilbage til klubben på et senere tidspunkt i karrieren. Pallesen fik mange kampe på CV'et, og lige pludselig stod Vejle Boldklub klar til at købe den alsidige spiller i sommeren 2006.

- De (Vejle Boldklub, red.) var rykket op i Superligaen den sommer, så det var min chance for at komme op i Superligaen igen. 

- Det ville jeg rigtig gerne, og det var egentlig også et af målene ved at tage til Fredericia, så jeg kunne spille på et højere niveau (efterfølgende, red.). Så det var en del af planen at tage til Fredericia for at kunne komme videre. Det var så Vejle, og det var noget helt andet i Fredericia.

Hvad var den største forskel på Vejle og Fredericia?

- Vejle er en større klub end Fredericia, og man kunne godt mærke, at der ikke var andet sportsmæssigt at gå op i end fodboldklubben Vejle. Der var fokus på klubben, så på den måde var det også rigtig fedt at være i Vejle. Alle i byen havde fokus på fodboldholdet.

Peter Sørensen mindede om Viggo Jensen

Nu ville Søren Pallesen igen til at gøre sig gældende i Superligaen, og han kunne mærke, at han var mere rolig end i Esbjerg-tiden. 

Han skulle dog lige finde sin plads i hierarkiet til at starte med, husker Pallesen. Tiden i Vejle bød på både op- og nedrykninger, og Pallesen opnåede 47 Superliga-kampe for de rødblusede.

Pallesen fik dog muligheden for at rykke tilbage til FC Fredericia, hvor Peter Sørensen var trådt til som cheftræner. Han kendte Sørensen fra tiden i Vejle, hvor Sørensen havde været assistent.

Et skifte blev en realitet i sommeren 2009. Her kunne Pallesen mærke, at der var sket en markant ændring i FC Fredericia. Nu ville klubben spille med i toppen af 1. division og havde oprykningsambitioner.

- Den største ændring var nok, at de var kommet på det nye stadion i mellemtiden. Jeg havde jo Ole Fritsen i den første periode, og han var speciel og var, som han var. 

- Han var en rigtig god træner, og han passede perfekt til ambitionerne i Fredericia dengang, men det ændrede sig, da Peter (Peter Sørensen, red.) kom til. Han ville ikke have, at vi skulle ligge i midten. Vi skulle rykke op.

- Peter havde lidt af det samme som Viggo (Viggo Jensen, red.). Han var benhård ude på banen, og uanset om jeg var en af de ældste, så kunne jeg godt få et ordentligt møgfald, selvom nok nogle vil mene, at jeg var en af hans sønner. 

- Han var dog lige så lun, flink og venlig mellem træningerne. Så jeg synes, at Peter havde lidt af det samme som Viggo. Han forlangte 100 procent af spillerne, og det, synes jeg, var fedt, når man skulle ud at træne. Der var kun én (indsats, red.), og det var 100 procent, og det var til at forholde sig til.

Det blev til fire år i Fredericia i den anden periode, og i alt spillede Pallesen syv år i klubben. Ved siden af tiden i Fredericia havde Pallesen taget en læreruddannelse, og her fik tilbudt et job i Esbjerg i sommeren 2013. 

Her overvejede han fodboldfremtiden, og Pallesen kom frem til beslutningen, at karrieren på topplan var forbi.

- Så tænkte jeg, om jeg skulle stoppe nu, eller om jeg skulle tage et år mere i Fredericia, og så ville man måske stå uden noget lærerjob med kone og børn. Så der var et eller andet der. Jeg spillede hver weekend for Fredericia, og jeg ville gerne slutte på toppen.

- Jeg ville gerne undgå, at folk tænkte, at jeg godt snart måtte stoppe. På en eller anden måde var det perfekt, at jeg stoppede der, selvom det også var hårdt. Jeg vidste godt, at det var slut med at spille fodbold. 

- Der tænkte jeg, at min karriere stoppede, selvom jeg var spillende træner i starten i Varde. Det var i Fredericia, hvor jeg stoppede mentalt.

Jimmy Nielsen var bare megagod

Søren Pallesen nåede at spille med og mod mange spillere i løbet af karrieren, men der er alligevel én bestemt spiller, der har sat et ekstra indtryk hos Pallesen.

- Jimmy Nielsen spillede jeg med i Vejle i tre år, og ham havde jeg det rigtig godt med. At man kunne være den helt store stjerne, og selvom vi rykkede suverænt op, så var han en kæmpe årsag til, at vi rykkede så suverænt op. 

- Han var en super, super fyr, der var rummelig og kunne snakke med alle. Alle vidste i bund og grund, at han var den største stjerne, som vi havde. Han var bare megagod. Jeg tror ikke, at der er nogen på jorden, der ikke kan lide Jimmy, og han havde overskud til at være flink og skidegod. Derudover er han super festlig, og han var en rigtig god holdkammerat og spiller.

Hvad kunne Jimmy Nielsen?

- Det hjælper selvfølgelig altid på en fodboldtrup, at man leverer, og det gjorde Jimmy bare fra første minut af. Når han stod nede i målet og dirigerede, så vidste man, at man skulle høre efter. 

- Han råbte selvfølgelig meget, men det var altid noget, som man kunne bruge. Han skabte sig bare en naturlig respekt fra første dag af. Så kunne jeg godt lide, at Jimmy ikke tog sig selv særligt højtideligt.

- Jeg havde spillet på ungdomslandshold med ham, så vi kendte hinanden fra før af, så vi faldt hurtigt i snak. Jimmy havde helt sikkert en god kontrakt i Vejle, det er jeg ikke i tvivl om, fordi han blev hentet som en ønskespiller. Der gik ikke mere end to dage, så sagde han til mig, om jeg havde set hans sportstaske.

- Den havde jeg ikke set, men den havde han så glemt første dag til træning. Han havde så smidt sin kontakt ned i sportstasken, og nu var den kontrakt, som han havde skrevet under, væk. Hvis der var nogen, der havde lyst til at se den, det var han ligeglad med.

- Han tog ikke sig selv så højtideligt, og han var ikke perfekt, men bare et helt normalt menneske, selvom han var en stor stjerne i Vejle. Det, synes jeg, var fedt.

Har I stadig kontakt den dag i dag?

- Vi har skrevet lidt sammen, men det ebber lidt ud. Han er i USA og har nok at se til, men hvis jeg støder ind i ham, så vil vi stå at snakke og hygge os, men han er jo langt væk.

'Jeg kunne nok ikke presse mere ud af det'

Pallesen endte med at drage til Varde IF efter tiden i FC Fredericia, og her har han været siden. Først var han spillende træner i to år, inden han gik over til at fokusere fuldt ud på cheftrænergerningen.

- Det var nok bedst, at jeg stoppede på det tidspunkt, hvis det skulle have noget pondus, når jeg stod og forklarede, når jeg selv sejlede rundt. Jeg synes, at jeg stoppede sådan rimelig i tide, inden det blev alt for pinligt med mit eget spil, forklarer Pallesen om sin karrieres efterår.

Efter otte år i Varde har Søren Pallesen dog valgt at forlade Danmarksserie-klubben til fordel for et job som cheftræner for Esbjerg fB's nuværende Jyllandsserie-hold.

Han har ikke haft tid til at spille fodbold ved siden af cheftrænergerningen, men Esbjerg fB har tilbudt ham både at spille på et af serieholdene og oldboysholdet, og her er klar til at snøre i støvlerne igen.

Når Søren Pallesen ser tilbage på sin fodboldkarriere, er det med stolthed. Her har blot spillet i tre klubber på topplan, og det ser Pallesen som et kvalitetsstempel.

- Ja, det er jeg (stolt, red.), i forhold til mit talent, så skal jeg være glad for det, som jeg har opnået. Jeg kunne også godt have tænkt mig at komme til udlandet og vinde Danmarksmesterskabet, men hvis jeg skal være realistisk, så ramte jeg rimelig godt det niveau, som mit talent havde. 

- Jeg kunne nok ikke presse mere ud af det. På 15-20 år var jeg kun i tre klubber, og jeg er glad for, at jeg ikke havde 12 klubber på CV'et, da jeg stoppede.

- Det er på en eller anden måde en cadeau til mig, men også, at der var nogle, der gerne ville have mig i lang tid. Så det tager jeg som noget positivt. Også det med, at jeg har været otte år i Varde. 

- Det er ikke et mål for mig, når jeg starter, at jeg skal være der i lang tid, men hvis dem, som man arbejder for og med er tilfredse, og man selv er glad, så må man gøre et eller andet rigtigt, siger Søren Pallesen til LigaBold.dk.

43-årige Søren Pallesen spillede 95 Superliga-kampe.


Af Anders Jensen
Torsdag 17. juni