Luk

Serie-stjerner: Dygtige Lucas A. imponerede

| Danmark | 2 kommentarer

Infoboks

bold.dk vil i den kommende tid bringe historier om mange af de store navne fra dansk fodbold, der fortsat er aktive i serierækkerne, i samarbejde med LigaBold.dk.

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere AaB-, Viborg FF- og Hobro-spiller Nicholas Gotfredsen, der står noteret for 79 Superliga-kampe.

32-årige Nicholas Gotfredsen spiller lige nu for Københavnsserie-mandskabet Vigerslev Boldklub.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Dygtige Lucas A. imponerede

Det var nærmest en selvfølge for Nicholas Gotfredsen, at han skulle blive en del af Brøndby IF. Både faren og farfaren havde spillet fodbold i vestegnsklubben, og som fire-årig startede han. Det endte med at blive til hele 12 år i Brøndby IF, men han måtte søge væk, da Gotfredsen blev sendt ned på andetholdet.

Der skulle ske noget, hvis Gotfredsen ville gøre sig forhåbninger om at blive professionel fodboldspiller. Han tog først til FC Nordsjælland og derefter HIK, men derefter kaldte studiet.

Han tog til Aarhus for at studere, og han gav en smule afkald på fodbold og drømmen om at blive professionel.

Det hele tog dog hurtigt fart, efter han havde været i Jylland i et par år, siger Nicholas Gotfredsen til LigaBold.dk, og så var han pludselig en del af AaB med Kent Nielsen som træner.

- Jeg tog til Aarhus for at studere IT på universitetet, og så startede jeg i Aarhus Fremad, som også "bare" var en "hyggeklub" for mig, og det ved jeg godt, at det ikke var, fordi man spillede i 2. division, men vi var ude at drikke hver lørdag. Så ringede AaB-træner Kent Nielsen lige pludselig til mig og spurgte, om jeg ikke ville komme op til prøvetræning, og det var jo den største dag i mit liv.

- Selvfølgelig sagde jeg ja til det, og jeg var med i en uge, og de kunne sagtens se, at der var lidt fodbold i mig, men min grundform var helt ad helvede til, og jeg sakkede bagud i alle løbeøvelser, men jeg tror, at de havde respekt for, at jeg ikke gav op, selvom jeg var fire runder bagud, og jeg bare blev ved og ved og ved, siger Nicholas Gotfredsen til LigaBold.dk.

Er det ikke noget af det, som der har kendetegnet dig som spiller, at du er en fighter?

- Jo, det har det, og jeg havde heller ikke kommet så langt, hvis jeg ikke havde haft den indstilling. Det var ikke fordi, jeg var nogen gudsbenådet fodboldspiller. Ud af et dusin går der vel en seks-otte-stykker af mig, og det var ikke fordi, jeg var noget talent eller noget, men jeg havde kasketten skruet ordentligt på, og så tog det ene det andet, og så endte jeg alligevel med at få et par Superliga-kampe.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Lucas Andersen i aktion for AaB mod Silkeborg i 2012. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Imponerende Lucas Andersen 

I november 2011 fik han debut for AaB i den bedste danske række, men tiden i AaB blev ikke så succesfuld spillemæssigt for Gotfredsen. Den hårdtarbejdende spiller nåede blot at spille fem Superliga-kampe for det nordjyske mandskab, inden han var fortid i klubben.

Gotfredsen husker det som en stor mundfuld at blive en del af AaB.

- Det var meget spændende, og det hele var nyt og stort. Man troede jo, at man var 'Kong Gulerod' lige pludselig. Jeg gik jo fra ikke at tjene noget som helst til nærmest at få en fuldtidsløn. Den var ikke gigantisk, men det var sjovt, og det var også sjovt at spille kort med nogle gutter, som fik 300.000 kroner, mens jeg fik lige godt 30.000 kroner, så der var også en stor forskel på spillerne imellem.

Hvorfor tror du, at det ikke gik så godt spillemæssigt?

- Jeg ved ikke, om jeg bare var for dårlig, ganske enkelt på det niveau og i den tid. Måske var jeg bare ikke god nok. Jeg var der i halvandet år, og jeg spillede fem kampe, så jeg vil ikke pege fingre ad nogle. Det var sikkert mig, der var for dårlig.

I løbet af karrieren spillede Gotfredsen med mange dygtige spillere, men han blev specielt imponeret over en meget ung Lucas Andersen, der drev gæk med medspillerne til træning.

- Jeg kan huske Lucas Andersen i AaB dengang. Der var han jo pivung. Jeg kan huske, at vi stod til en træning, og han var bare så let på fødderne. En dag tror jeg, at vi var tre mand omkring ham, og så lavede han en kropsfinte, og vi var altså tre mand. Vi røg afsted på den, og vi endte nærmest ude på parkeringspladsen, mens han gik den anden vej. Han er en fuldstændig fantastisk spiller, og han har en teknik, som jeg sjældent har set mage.

Du kunne allerede se dengang, at han ville blive til noget?

- Er du sindssyg, han var dygtig, det var han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nicholas Gotfredsen havde en strålende tid i Viborg. Her ses han med AaB's Kasper Risgård. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den bedste tid i Viborg

I 2013 drog Gotfredsen videre i karrieren, og Viborg endte med at blive næste destination for ham, og her skulle han få Ove Christensen som træner. Det blev starten på den bedste spillemæssige tid, husker forsvarsspilleren.

- Jeg ville rigtig gerne et sted hen, hvor jeg kunne komme til at spille noget fodbold. Jeg kan huske, at der var mange klubber i 1. division, som godt ville se på mig, og der endte det med at blive Viborg, som jeg havde min største tid i. 

- Jeg ved ikke rigtig, hvad de havde tænkt sig, men de mente, at jeg skulle være reserve i midterforsvaret, og der så jeg mig selv som startende midterforsvarer.

- Ove Christensen ringede en dag og spurgte, om jeg ikke kunne spille central midtbane, og det havde jeg prøvet lidt før, så selvfølgelig kunne jeg det. Så spillede jeg central midtbane og knoklede derudad og var fuldstændig 'karryrød' og 'smadret i hovedet', men det gik fint. Jeg føler, at det var i Viborg, hvor jeg slog mit navn fast.

Hvorfor tror du, at du havde det så godt i Viborg?

- Jeg tror, at det var tilliden fra træneren. Ove (Ove Christensen, red.) er en fantastisk fyr, og hvis man lige kom ind under lappen på ham, så var han rigtig fin, dejlig og varm, og der fik jeg noget tillid af ham, og der følte, at jeg fik banket det godt tilbage igen. 

- Det handler også om at kende sine begrænsninger og gøre det, som man er god til og ikke en skid andet, og så var der Thomas Dalgaard, der skulle lave det, som han var god til og ikke en skid andet. Han lavede mål, og så lavede han bogstaveligt talt ikke en skid andet, så det var med at kende sin rolle, og det synes jeg, at vi løste godt i Viborg-tiden.

Godtfredsen synes, at der er lighedspunkter mellem Kent Nielsen og Ove Christensen, og han har meget at takke de to trænere for.

- Kent Nielsen var ham, der skabte min professionelle karriere, og han betød enormt meget, og Ove Christensen betød enormt meget for min karriere. Det var ham, der vovede pelsen og satte mig op på sekserpositionen, hvor jeg fik min storhedstid i Viborg, og som var den bedste tid i min karriere, hvor jeg spillede godt og blev årets fighter. Det kørte bare, og det var bare en god tid at være Nicholas Gotfredsen i, så jeg skylder også ham en stor tak.

Hvordan var Kent Nielsen sammenlignet med Ove Christensen?

- Kent (Kent Nielsen, red.) var enormt 'kæft, trit og retning', og det var hans vej, ellers var det bare ud ad døren. Det respekterer jeg, for det var ham, der stod på linjen. Hvis det gik dårligt, så var det ham, der røg, så det har jeg respekt for. Samtidig var han lidt lun specielt over for Kenneth Emil Petersen. Ham og Kent var godt nok slyngveninder. Ove (Ove Christensen, red.) havde lidt det samme. 

- Han var en mega-lun fætter og tog sin hund med til træning, og han snakkede også om andre ting end fodbold som værdierne i fodboldklubben og familien. Der var han hjertevarm og tog én i hånden, følte jeg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ove Pedersen var spøjs, men det var på den fede måde. Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Ove Pedersen var spøjs på den fede måde

I slutningen af Viborg-tiden blev forsvarsspilleren lejet ud til FC Fredericia, og der stiftede han bekendtskab med Ove Pedersen. Ove Pedersen blev efterfølgende træner i Hobro IK, og det gjorde udslaget for, at Gotfredsen skiftede til de gulblusede.

- Jeg var jo i Fredericia, hvor jeg havde lavet en del mål som midterforsvarer, hvor det var gået rigtig godt. Lige pludselig ringede Hobro for at høre, om det ikke kunne være interessant. Jeg havde haft Ove Pedersen i Fredericia, og ham kunne jeg også rigtig godt lide, så der var kun en vej for mig, og det var til Hobro. Det lå også sådan, at jeg kunne blive boende i Viborg, så på den måde var det også rigtig fint.

Hvordan var Ove Pedersen så som træner?

- Han var spøjs, men det var spøjs på den fede måde. De første to måneder kaldte han mig for Nicolaj, og det var som om, at jeg ikke betød en skid for ham, men alligevel andre gange viste han, at det gjorde jeg. Jeg synes, at alle mine trænere har været fine. 

- Der er ikke nogle, hvor jeg har tænkt, at det har været noget hø. Jeg synes faktisk, at de minder utroligt meget om hinanden. Ove Pedersen er også smilende og en dejlig gut, så jeg har stor respekt for ham.

Han endte med at falde så godt i Hobro, at det blev til fire år i klubben, inden han lagde støvlerne på hylden for den professionelle karriere. Gotfredsen har også kun roser tilovers for Hobro.

- Det var en udsøgt fornøjelse at spille i Hobro. Det omklædningsrum var guld værd, og jeg vil betegne nogle af dem i Hobro-tiden som nogle af mine bedste venner i dag, så det er jeg enormt glad for, og jeg er mega taknemmelig for, at jeg kom til Hobro. Det er også sådan en rigtig arbejderklub, og den passer måske mere inden for mine værdier end nogle af de andre klubber, som jeg har været i.

Er du stolt over det, som du har opnået med fodboldkarrieren?

- Ja, jeg er pavestolt. Jeg troede ikke, at fodbold skulle være min levevej, og det endte jeg med at gøre alligevel, og når jeg kigger tilbage på det, som jeg har opnået, så lå det ikke i kortene, at jeg skulle have Superliga-kampe og tjene penge på det i ti år, eller hvor meget det nu blev til. 

- Så jeg er pavestolt, og jeg er egentlig også stolt over at være stolt, for man behøver ikke være Ronaldo, Messi eller Viktor Fischer for at synes, at det har været fedt at være professionel fodboldspiller.

- Jeg har nydt alle tiderne, og jeg er megastolt over, hvor jeg har været, og jeg er også megastolt over at fortælle om det. Det er også den følelse, som jeg har. Jeg kan se mig selv i øjnene ved at sige, at jeg har været en god repræsentant for de klubber, som jeg har spillet i. Jeg har ikke lavet ballade og narrestreger på den måde, så jo, jeg er megastolt, siger Nicholas Gotfredsen til LigaBold.dk.

32-årige Nicholas Gotfredsen spiller nu for Københavnsserie-mandskabet Vigerslev Boldklub, der har Anders Jochumsen som cheftræner.

Ved siden af fodboldkarrieren har han haft sin egen virksomhed i 11 år, og nu bruger han størstedelen af krudtet på det civile liv.

Nicholas Gotfredsen står noteret for 79 Superliga-kampe (fem for AaB, 27 for Viborg og 47 for Hobro) med et mål og tre oplæg til følge.


Af Anders Jensen

2 kommentarer

fetaehhgodt 17:05          
Hvor er det dejligt med sådanne artikler.

Man tænker umiddelbart: Nul kommentarer = Nul interesse. Tænker og håber de nul kommentarer her efterfølgende, mere er et udtryk for artiklen er god, og vel underbygget, så ikke meget at skrive her efterfølgende.

Dog blev jeg mindet om Lukas Andersen, som jeg mener var et af de aller største talenter Danmark har mønstret i mange år. Husker da han som helt ung spillede for Ajax, og hvor han drev gæk med flere Barcelona spillere.
Den her elegance og tekniske niveau hvor fodbold nærmest bliver kunst. Han mindede på mange måder om Brian Lautrup, med det her nærmest balletagtige flow hvor de kunne drive gæk med forsvarsspillerne.

Desværre var han mentalt ikke bygget til den hårde professionelle verden i udlandet. Hvis han havde haft psyken og mentalt været en hård arbejdshund, så havde han været en super stjerne internationalt nu. Jeg vil påstå, at Lukas Andersen spillerevner, overgår selv en spiller som Ronaldo. Men forskellen er det som Ronaldo har i hovedet. Den der ekstreme vindermentalitet, og ville ofre alt. Havde Lukas Andersen bare haft det halve i hovedet som Ronaldo, så været en anerkendt verdensklasse spiller idag.

Og ikke som jeg bebrejder Lukas noget. Hans personlighed egnede sig bare desværre ikke til den benhårde fodboldverden.
Men man ærger sig dog over, at vi ikke fik gavn af et så stort talent, på det danske landshold.
Hermes Trismegistos 12:58          
- I second that. Fed artikel. Klart noget af det bedste ved bold.dk, at der holdes fast i de her dybe baggrundsartikler og interviews med figurer fra periferien af den professionelle fodboldverden.

Mht. til Lucas, så tror jeg heller ikke, at man skal underkende hans uheldssvangre fysik, som bare igen og igen - også - har bremset hans mulighed for at komme op på øverste hylde; der er også mental styrke i ikke at give op, og det har han haft mange triste lejligheder til at gøre.
Mandag 17. januar