Luk

Serie-stjerner: Fik stort mentalt slag i SL-klub

| Danmark | 1 kommentar

Infoboks

SønderjyskE - Lyngby
Superligaen Grundspil (01/03)
Bet25 2,12 3,35 3,70
Oddset 2,10 3,40 3,60
bet365 2,00 3,50 3,50

bold.dk vil i den kommende tid bringe historier om mange af de store navne fra dansk fodbold, der fortsat er aktive i serierækkerne, i samarbejde med LigaBold.dk.

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere AC Horsens- og SønderjyskE-spiller Kenan Hajdarevic, der står noteret for 45 Superliga-kampe. 

Den nu 31-årige angriber skal til foråret tørne ud for Vatanspor i Jyllandsserien 1. 

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Fik stort mentalt slag i SL-klub

Som ganske ung husker Kenan Hajdarevic tydeligt, at AGF første gang henvendte sig, da han var ganske ung. Superliga-klubben ville gerne have angriberen til Fredensvang, og det var stort for den unge knægt med bosniske rødder, der boede i Galten.

Han blev inviteret til træning i AGF som 10-årig sammen med sin gode ven Sanel Kapidzic, der kom til at spille for AGF's førstehold.

Det var en travl tid for unge Hajdarevic, og angriberen siger til LigaBold.dk, at den kun stod på skole og fodbold i den periode.

- Jeg skulle i skole, og så skulle jeg træne tre gange om ugen. Det er forholdsvist meget for en knægt, men det hele skulle nås. 

- Da vi var gamle nok, så skulle vi med bus. Jeg kan tydeligt huske, at man skulle på bussen direkte efter skole, og så skulle vi træne. Der var meget fodbold og skole, indtil man blev lidt ældre, siger Kenan Hajdarevic til LigaBold.dk.

Det blev dog ikke i AGF, at Hajdarevic fik en seniorkontrakt. Som blot 16-årig i 2006 skrev han kontrakt med FC Fredericia, og han blev hurtigt en del af truppen. Angriberen husker tilbage på en god tid, hvor han har meget at takke den daværende Fredericia-træner Peter Sørensen for.

- Jeg begyndte at træne med deres 1. divisionshold, og der var jeg så de sidste år, hvor jeg brød igennem. Jeg fik Peter Sørensen som træner, og han gjorde virkelig noget ved mig med de krav, som han stillede til mig angående min indstilling blandt andet.

- Meget af det er min egen fortjeneste, men det er også hans. Han har en lidt anderledes tilgang end andre danske trænere, og det passede rigtig godt til mig. Jeg husker, efter at jeg fik Peter som træner, så tog det fart for mig, og mit navn blev nævnt. Jeg udviklede mig utroligt meget.

Imponerede i pokalkamp

Kenan Hajdarevic slog igennem i Fredericia og begyndte at imponere flere klubber. Han husker, at interessen for ham steg markant efter en pokalkamp mod OB, der havde spillere som Peter Utaka og Eric Djemba-Djemba på holdet, i september 2009, hvor han scorede to mål. Godt nok tabte FC Fredericia, men det var nok til, at flere klubber viste deres interesse.

- Jeg kan huske, at Peter (Peter Sørensen, red.) fortalte mig: 'Kenan, du spiller den her, og så må du forberede dig bedst muligt'. Jeg scorede to mål på få minutter, og efter det kom der interesse, selvom vi tabte (3-5, red.). 

- Vi skulle så ud at spise, og der fik jeg se at vide, at der var interesse fra Midtjylland, Randers, Vejle, Horsens og et andet hold. De havde lyst til at snakke med mig, og så ville de følge mig. Jeg havde så ikke verdens bedste kamp den efterfølgende kamp, så der var nogle hold, der sprang fra.

Randers og Horsens var de sidste to bejlere, og han endte med at vælge 'Den Gule Fare', der på daværende tidspunkt lå til oprykning til Superligaen. 

Derimod leverede Randers en flot slutspurt og overlevede med nød og næppe, selvom det så sort ud. Udsigten til at skulle spille i 1. division var også grunden til, at valget faldt på Horsens.

- Jeg havde snakket med Mølby (Johnny Mølby, red.), og jeg kunne godt lide hans spillestil. Horsens kendte mig godt fra rækken af, da vi havde spillet mod dem. Horsens var et interessant projekt, og de havde hentet nogle interessante spillere. Det endte med at blive Horsens, og det fortryder jeg ikke et sekund.

I den efterfølgende sæson skulle angriberen prøve kræfter med Superligaen, og det tog Hajdarevic med oprejst pande. Det startede godt, men skader ødelagde det for angriberen.

- Jeg tænkte lidt, at det kan godt være, at det er Superligaen, men spillerne er ikke bedre end mig. 'Jeg er bedre end jer alle sammen, så det skulle jeg nok vise', så jeg kom med en kæk indstilling. Jeg havde en rigtig god start i Horsens, og jeg blev ved med at arbejde. 

- Jeg var lidt tung dengang med en del muskler, så det endte med, at jeg fik en del skader, og jeg blev hele tiden sat tilbage. Vi endte med at spille med om medaljer (i sæsonen 2011/2012, red.), spille os i pokalfinalen (i 2012, red.) og kom med i Europa League (i august 2012 red.).

- Der ramte jeg virkelig mit topniveau, men til sidst fik jeg en slem skade, hvor jeg rev alle ledbånd og sener over i anklen. Det var virkelig et slag for mig på det tidspunkt. 

- Jeg kæmpede derfor virkelig hårdt for at komme tilbage til sæsonstarten. Jeg kunne godt mærke, at jeg slet ikke var klar, men jeg kom for hurtigt tilbage og spillede alligevel, fordi jeg var ved at få en større rolle. 

- Så kunne jeg godt mærke, at det ikke var helt det samme for mig efter skaden blandt andet motivationsmæssigt.

Stort mentalt slag og skuffet over SE-ophold

Det endte med at blive til 34 Superliga-kampe med fire mål til følge for Hajdarevic i AC Horsens-trøjen, inden SønderjyskE ville købe Hajdarevic. Angriberen så det som en rigtig god mulighed for at udvikle sig yderligere efter sin skadespause og takkede derfor ja til tilbuddet i september 2012.

- Jeg blev så købt fri og fik en bedre kontrakt, men det var langt fra det, som jeg havde forestillet mig i SønderjyskE i forhold til mine forventninger, siger Hajdarevic.

Sønderjyderne havde netop solgt Ouincy Antipas til Brøndby, og det havde givet plads i pengekassen til at købe Hajdarevic fri. Han kendte Johan Absalonsen fra Horsens-tiden, og han troede, at de skulle agere angrebsduo for SønderjyskE.

Han tog dog fejl, og det endte med at blive et meget mislykket ophold i SønderjyskE for Hajdarevic, der tog hårdt på ham mentalt.

- Så gik der et par kampe, hvor jeg ikke rigtig fik lov til at spille. Jeg kom ind i en af de første kampe i det 90. minut og scorede efter 17 sekunder mod Midtjylland (1. oktober 2012, red.). 

- Så gik der fem kampe, hvor jeg stort set ikke så banen. Jeg tænkte: 'Hvad foregår der her?'. Jeg tog en snak med træneren (Lars Søndergaard, red.), og han sagde, at jeg skulle forbedre nogle ting.

- I min tid i Horsens, der passede jeg ikke på mig selv og udnyttede ikke min mulighed, da jeg troede, at meget af det ville komme af sig selv, og at jeg var god nok. Så tænkte jeg, at næste skridt var udlandet, og så stoppede jeg med at passe på min egen krop.

- Jeg var ikke overvægtig, jeg var bare for tung med hensyn til muskler. Jeg kom på en diæt, og jeg smed ti kilo på tre-fire måneder. Min kondition udviklede sig, og jeg blev mere professionel. 

- Jeg tænkte meget over, hvad jeg indtog, og hvornår jeg sov. Jeg har aldrig nogensinde været i bedre form. Niels Lodberg var i SønderjyskE, og han var flyttet dertil fra Horsens, og det var på hans anbefaling, at klubben skulle hente mig som angriber.

- Det var derfor nok nogle andre omkring klubben, der ville hente mig mere end Lars Søndergaard. Jeg var slet ikke hans kop te. Det er en ærlig sag, men jeg synes bare ikke, at det var fair og ærligt over for mig at købe mig fri, og så jeg fik jeg én kamp fra start. Det var en pokalkamp mod FCK. Jeg tror, at jeg fik 160 minutter sammenlagt i Superligaen på to og et halvt år i SønderjyskE.

Så du føler, at det var dårlig stil af SønderjyskE?

- Ja, jeg havde hørt, at jeg var den spiller, som de havde givet allerflest penge for på det tidspunkt. Jeg undrer mig bare over, at de gav den sum penge for mig, og så ikke satte mig mere på banen. 

- Jeg kan tydeligt huske, at jeg har aldrig været bedre tilpas end dengang. Jeg fik en snak med anføreren og viceanføreren, der sagde til mig, at de skulle prøve at gøre deres. Vi havde i et halvt år en konkurrence til træning.

- Hver gang vi spillede på to mål, så tog man noter, og det hold, der vandt, fik så en streg. Jeg vandt suverænt, og jeg havde banket mål ind. Jeg kan huske, at jeg sad i en bil med Niels Lodberg, Tommy Bechmann, Lasse Vibe og Thomas Hansen. 

- Vi havde en snak, og de sagde, at der snart skulle til at ske noget. De snakkede med Lars, hvor de nævnte det. Der sagde de, at han var nødt til at kigge min vej, da jeg gjorde det ekseptionelt godt. 

- Jeg husker, at Niels sagde til mig: 'Jeg kan ikke gøre noget. Hvis du skal have noget ud af karrieren, så skal du skifte væk herfra. Du får ikke lov til at spille, lige meget hvad du gør'.

Hvordan havde du det med, at du næsten gjorde alt uden at få noget ud af det?

- Det var et stort slag for mig mentalt. Jeg fik først at vide, at jeg skulle smide nogle kilo. Det gjorde jeg. Så skulle jeg i bedre form, så løb jeg en utrolig god bip-test. Så skulle jeg score flere mål. 

- Så tænkte jeg, hvor skulle jeg gøre det. Så sagde han (Lars Søndergaard, red.), at det kunne jeg gøre i Reserveligaen. Så scorede jeg otte mål i fire kampe. Så sagde jeg til ham: 'Hvad skal jeg nu gøre for at spille?' Der var ikke meget mere at sige. Jeg havde gjort alt, hvad han havde bedt mig om. Jeg fandt bare ud af, at fodbold er sådan nogle gange.

- Det er den hårde side af fodbold. Det kan godt være, at sportsdirektøren og klubben vil have dig, men det er ikke sikkert, at træneren vil det. Så er det bare nemt at sige, at jeg var et fejlkøb, men det er svært i denne situation, da jeg aldrig fik en kamp fra start for SønderjyskE i Superligaen i to og et halvt år. 

- Så det var svært at sige, at jeg ikke var god nok. Det vidste de jo ikke, for min statistik i SønderjyskE er, at jeg scorede to mål på 160 minutter i Superligaen, så det er ikke helt skidt af en angriber.

Blev nødt til at komme væk

I løbet af tiden i SønderjyskE blev Hajdarevic udlejet til svenske Jönköping, hvor den tidligere Vejle-træner Mats Gren var træner. Her gik det godt, og han fik meget spilletid. 

Angriberen besluttede sig for at give det en ekstra chance i SønderjyskE, men et exit var uundgåeligt. Det blev til to mål i 11 kampe for angriberen, og han nåede blot at spille 160 minutter sammenlagt for klubben i Superligaen.

- Så gav jeg det halvt år mere i SønderjyskE for at se, hvordan mine muligheder var. Det var samme situation, og så kan jeg tydeligt huske, at jeg om sommeren havde et halvt år tilbage, hvor Hans Jørgen Haysen lige var ved at blive sportsdirektør i SønderjyskE.

- Jeg sagde: 'Jeg kan ikke det her mere, og jeg bliver nødt til at komme væk'. Så fik jeg ophævet min kontrakt, men så var det lidt svært, at man mere eller mindre var blevet glemt, siger angriberen, der synes, at det var hårdt at komme tilbage fra fast spilletid i Sverige til en plads på bænken i SønderjyskE. I Sverige var han imponeret over niveauet og tilskuerne.

Derefter gik turen videre til AB, der havde spillere som Younes Namli, Ayo Simon Okosun og Bjarke Jacobsen på holdet, i september 2014. Det blev blot til lidt over et halvt år i Gladsaxe-klubben, selvom han var glad for den daværende AB-træner Thomas Nørgaard. 

Han havde dog svært at flytte til Hovedstaden. Angriberen kunne mærke, at interessen for ham var dalet, men en god mulighed på Færøerne opstod for Hajdarevic.

- Efter AB var jeg en tur på Færøerne, hvor jeg mødte nogle utrolig gode mennesker. Mikkjal Thomassen, der stadig er træner i KI Klaksvik, er et helt fantastisk menneske og træner. 

- På Færøerne var der ikke så meget at give mig til, men der kunne jeg koncentrere mig om fodbold. Jeg kom i virkelig god forfatning, og jeg trivedes rigtig godt.

En række personlige forhold gjorde dog, at angriberen stille og roligt mistede lysten til at spille fodbold, og han siger, at det 'ramlede for ham' grundet de personlige forhold. For Hajdarevic var det en større krise end den svære tid i SønderjyskE.

Angriberen rejste hjem til Danmark igen og tørnede ud for Brabrand i godt to år fra april 2016 til februar 2018. Han fik fodboldglæden tilbage under de rette rammer, og det gik så godt, at FC Fredericia ville have angriberen tilbage.

Hajdarevic fik dog ikke den ønskede spilletid under den daværende træner Jesper Sørensen, da han ikke passede så godt ind i holdets system med meget possession ind over midten. Det forstod angriberen ikke helt.

- Det kan man være uforstående over for, at man er i toppen af topscorerlisten for en klub i bunden af rækken, og så kommer man til en anden klub og ikke spiller. Det kan der være mange forskellige årsager til, men det har jeg ikke rodet så meget i. 

- Jeg fik virkelig blod på tanden igen, og jeg kunne se, at jeg kunne score mål i 1. division igen. Kropsmæssigt, form- og udseendemæssigt har jeg aldrig set så godt ud som i Fredericia. Jeg tog det med fra SønderjyskE med at træne før og efter træning. Jeg byggede på og var nede på 85 kilo. Det havde jeg aldrig vejet før.

Glippet tysk skifte og spansk eventyr

Hajdarevic havde kun skrevet en kontrakt med Fredericia til sommeren 2018, og det store mål for ham var at komme til Tyskland. 

Angriberen havde en tysk agent, der fik aftalt, at han skulle til prøvetræning i Viktoria Köln, der huserede i den fjerdebedste tyske række. Det gik godt, og han leverede, synes han.

Klubben var interesseret i at hente ham, men han konkurrerede med en tidligere landsholdsangriber fra Marokko og en St. Pauli-angriber. Hajdarevic havde aftalt det hele med den tyske klub, men det var den tidligere St. Pauli-angriber, der løb med kontrakten, og det ærgrede Hajdarevic.

Angriberen var dog ikke helt færdig med at jagte i et udenlandseventyr mere, og det blev et eksotisk et af slagsen. Atletico Ibanes fra den fjerdebedste spanske række Tercera Division blev næste destination for angriberen.

- Jeg havde spillet sammen med en afrikansk spiller i Horsens, der havde en kammerat, som havde boet i Spanien. Han havde et netværk, og han havde en klub til mig. 

- Han sagde, at det godt nok var en lille klub, men ejeren var blandt de ti rigeste i Spanien. Han sagde derfor, at jeg nok skulle få min løn, og det var ikke som andre steder i Spanien. Han spurgte, om jeg kunne tænke mig det, og jeg havde ingen andre steder at spille.

- Jeg var i gang med at tage min uddannelse som fjernstudie, så jeg tog det hele online, og det tilbød Spillerforeningen. Jeg kunne derfor studere, mens jeg spillede fodbold et andet sted. 

- Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne tage derned og få oplevelsen. Det var virkelig også dejligt. Jeg har meget nemt ved sprog, så jeg lærte spansk hurtigt. Det var i Sydspanien, og jeg trivedes virkelig godt.

Det gik godt for Hajdarevic, og han nød at spille fodbold. En dag gik det dog helt galt for ham, og det endte med at koste angriberen den resterende tid i Spanien.

- Jeg kunne mærke, at jeg skulle bruge lidt tid på at falde til. Jeg var lidt overrasket over, at der blev spillet på kunstgræs i de små ligaer. Kunstgræs har ikke været det bedste for min krop. 

- Vi mødte ind efter jul, og der var fint vejr, men lidt koldt. Vi spillede så, og jeg scorede en fem mål i seks kampe efter nytår, men jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet med min krop, og jeg trak på det i tre-fire uger og trænede ikke rigtigt. Jeg spillede kun kampe, og så var der en kamp, hvor jeg kunne mærke, at der var et eller andet.

- Så gik der 20 minutter, så satte jeg af, og så sprang jeg min akillessene. Jeg blev opereret dagen efter, og så sagde jeg, at jeg gerne ville hjem til Danmark, når min kontrakt udløb. Så skulle jeg bruge et år på at komme mig stille og roligt, og så måtte vi se, hvad det blev til, for jeg var ved at blive 30 år.

Den eneste, man kan pege fingre ad, er mig selv

Det endte med at blive til et års pause for angriberen, inden han trænede og spillede et par kampe for Brabrand i efteråret 2020. Han kunne dog mærke, at tiden var inde til at satse på den civile karriere.

Til foråret står den derfor på Jyllandsserie-fodbold i Vatanspor for angriberen, hvor han kommer til at spille med barndomsvennen Sanel Kapidzic. Her håber han på at kunne bidrage med sin erfaring fra den professionelle fodboldkarriere.

Når angriberen ser tilbage på karrieren som helhed, så er Hajdarevic en smule ærgerlig over, at han først begyndte at tage fodbolden alvorligt i en sen alder.

- Når jeg har reflekteret over det efterfølgende, så er den eneste, som man kan pege fingre ad, mig selv. 

- Jeg har selvfølgelig været utilfreds med nogle af de beslutninger, der blev taget, og meget af det er i trænerens hænder, men meget skal pege på mig selv. Meget af det handler om, at min indstilling har været for dårlig i forhold til, hvad der blev forventet af mig, og hvad jeg forventede af mig selv.

- Det var faktisk først ret sent, at jeg begyndte at leve det professionelle liv også i forhold til at tænke på de helt små ting både med mad, søvn, og hvordan man passer på kroppen. 

- Det gik op for mig senere, men der var man faldt tilbage i køen. Jeg vidste godt, at jeg skulle tage et step ned for at kunne præstere og vise, at jeg stadig kunne spille fodbold, så der var et stort pres på én.

Ærgrer du dig over, at du ikke tog det alvorligt nok?

- Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder noget, for det har gjort mig til den person, som jeg er i dag. Jeg har fået nogle sindssygt gode oplevelser, og jeg havde måske håbet på endnu flere. 

- Jeg formåede at spille på ungdomslandsholdet i Bosnien, og jeg formåede mange ting, men jeg synes, at det er dumt, at når jeg er blandt den ene procent, der får lov til det, at jeg så ikke drømte og levede fodbold. Det er jo så svært at komme igennem nåleøjet, men når du så endelig kommer igennem det, så kræver det bare hårdt arbejde.

- Det ærgrer mig selvfølgelig, men det kan jeg nu give videre til andre. Jeg nåede derop, hvor det kunne være interessant, men jeg dummede mig bare, fordi jeg tænkte, at det hele ville komme af sig selv. 

- Jeg burde have taget skeen i den anden hånd og arbejdet, for jeg havde jo tydeligvis talentet, når jeg kunne være med i fire-fem år i Superligaen. Mange siger, at det er 20 procent talent og 80 procent vilje.

- Viljen manglede jeg nok, men det er noget, som jeg kan ærgre mig over, men jeg fortryder det ikke. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke havde en anden indstilling, som jeg fik med alderen. Når jeg reflekterer, kan jeg godt se, hvor jeg har begået fejl.

Så du føler, at det kunne være blevet til meget mere?

- Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror stadig, at jeg er den bedste, siger angriberen med et smil og fortsætter:

- Det kunne sagtens have været blevet til mere. Den del, der måske ærgrer mig mest, er den periode i SønderjyskE, hvor jeg var på toppen, men ikke fik lov til at vise mig frem. Hvis jeg havde det niveau, kunne jeg også have begået mig i større ligaer, men det er let at sige nu.

- Det er bare ærgerligt, at man traf de valg, som man gjorde. Hvis jeg havde den viden dengang, som jeg har nu, kunne jeg også have trukket den længere, men det er også let at være bagklog. 

- Jeg kan i hvert fald lære fra mig nu og sige til folk, at de skal tage sig sammen og ikke fokusere på alt muligt, siger Kenan Hajdarevic til LigaBold.dk.

31-årige Kenan Hajdarevic er i alt noteret for 45 Superliga-kampe med seks mål til følge samt tre U17-landskampe for Bosnien.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Anders Jensen

1 kommentar

FRC 10:18          
Vi var flere som ikke kunne forstå han aldrig fik chancen.
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar