Luk

Seriehold håber på 4000 fans til BIF-pokalbrag

| Sydbank Pokalen | 11 kommentarer

Infoboks

Sparta Prag - Brøndby IF
Europa League Gruppe A (09/12)
Oddset 1,72 4,00 4,60
bet365 1,72 3,60 4,75

Serie 1-mandskabet Aalborg Freja får besøg af Brøndby IF den 28. oktober til klubbens historiske 1/8-finale, og til det opgør forventer klubben fuldt hus på lægterne.

Det er ikke hver dag, at et mandskab fra 3F Superligaen lægger vejen forbi Aalborg Freja.

Men det er ikke desto mindre virkeligheden, når Serie 1-holdet tager imod Brøndby i 1/8-finalen af Sydbank Pokalen den 28. oktober.

I den anledning har klubben fået lov til at bruge Aalborg Portland Park, der ligger få hundrede meter fra den traditionelle hjemmebane, Ny Freja Park, da hverken sikkerhed eller tv-forhold er gode nok.

På den nye hjemmebane forventer Aalborg Frejas bestyrelsesformand, Jan Michael Daucke, at op mod 4000 mennesker vil indfinde sig på lægterne, når kampen går i gang.

- Siden vi vidste, at det blev Brøndby, har forventningen ligget på mellem 2500 og 4000 tilskuere, så det tegner godt, men vi håber selvfølgelig, at vi kan booste salget lidt her den sidste uge, siger bestyrelsesformanden til Nordjyske.

- Vi er ikke dagligt opdaterede, for det er i overvejende grad AaB's system, der står for billetsalget.

Aalborg Freja har nemlig lånt AaB's billetsystem i forbindelse med kampen, der fløjtes op på torsdag klokken 18.00.


Af Rasmus Glud
Mandag 6. december