Luk

Setien: Selvfølgelig vil Braithwaite få startplads

| La Liga | 23 kommentarer

Infoboks

Barcelona-cheftræner Quique Setien forsikrer, at Martin Braithwaite på et tidspunkt kommer til at få en startplads. Lørdag er dog for tidligt.

Lørdag kan Martin Braithwaite få debut for Barcelona, når klubben møder Eibar.

Han har dog kun trænet med klubben én gang, og derfor må han se til fra bænken, når kampen bliver sparket i gang klokken 16.00 – men sådan bliver det ikke ved med at være.

- Selvfølgelig vil vi se Braithwaite starte inde i en kamp. Det beslutter vi, når vi når dertil, men i morgen er det lidt for tidligt, siger cheftræner Quique Setien ifølge Sport.

- Han kommer i perfekt forfatning, men der er stadig koncepter, som vi skal forklare ham, og som han skal lære. Men vi er sikre på, at han vil hjælpe os meget, siger cheftræneren.

Han er dog langt fra afvisende over for tanken om spilletid til danskeren i lørdagens opgør.

- Det er muligt, at Braithwaite spiller i morgen. Han er en fodboldspiller, som kan tilpasse sig og spille både på toppen og på kanten. Vi kommer til at se ham an, og han kommer til at hjælpe os på de to positioner, siger Setien, der er glad for sin nye spiller.

- Vi har stor tro på Braithwaite, for vi har fulgt ham længe, og vi ved, at han kan bidrage. Ikke kun fordi han har kvalitet, men også fordi vi ved, at hans hoved er godt skruet på, siger Setien.

Barcelona møder Eibar klokken 16.00.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

23 kommentarer

Épandeur à Fumier 14:19          
Nej, se nu der, har de fuldt ham længe? Det var da utroligt, kan det være at Braithwaite faktisk er hentet, fordi de rent faktisk kender hans kvaliteter? Kan det være, at det passer hvad den spanske presse siger? At de har fulgt Braithwaite tæt siden i sommers, og måske endda tidligere? At han faktisk var oppe og vende i januar, men man ville dengang ikke skade Leganes ved at hente ham.

Vildt, at han måske rent faktisk bare er en dygtig fodboldspiller, som har lidt medvind i karrieren. Mon ikke man kan glæde sig over det?
LeleAdani 14:22          
Mit personlige indtryk er, at Braithwaite er en ret sympatisk fyr. Det er selvfølgelig nemt at fremstå sådan, men han virker meget naturlig. Ikke så påtaget. Det kan jeg godt lide.

Det ville være så stort for så lille en nation som Danmark, hvis Braithwaite fra Esbjerg bliver en succes hos Blaugrana. Og hvorfor egentlig ikke? Der er ingen, der siger, han bliver den nye Messi, men alt andet lige må man da forvente, at det er nemmere at score mål for Barca end Leganes. Kan han lære spillesystemet at kende, er det vel ikke helt umuligt, men det kan være, det bare er naive mig, der har de rød-hvide briller på.

Kan ikke forestille mig, at han for bare 6-12 måneder siden ville have troet i sin vildeste fantasi, at han en dag ville spille for Barca.

Jeg håber, at han kan suge til sig og tage ved lære på flere forskellige fronter: teknisk, det mentale (håndtere presset på og uden for banen), at være favorit til hver kamp, spillestilen, det taktiske, talentudviklingen med videre. Der er ingen, der siger, at det kun kan gavne ham i hans karriere, men også i en eventuel trænerkarriere, hvis han vælger at gå den vej.

Der burde være et banner på Blue Water Arena til næste hjemmekamp, hvor man ønsker danskeren held og lykke i FC Barcelona.
HENRY13 14:23          
"Glæde sig over andres lykke" er du fuld? Sådan gør man ikke her i Danmark.
SotD 14:24          
At han faktisk var oppe og vende i januar, men man ville dengang ikke skade Leganes ved at hente ham.
Det her er muligvis det dummeste jeg har læst i år.
JZ4 14:36          
Jeg under bestemt Braithwaite det bedste, og er heller ikke afvisende over for tanken om at Barcelona har fulgt ham, særligt i januar. Og det kan da også sagtens være at hans kvaliteter netop bliver løftet ved at have bedre medspillere omkring sig.

Men skal vi ikke lige være realistiske omkring, at tanker om et køb af ham i januar var som backup efter Suarez blev skadet – og det må man så have vurderet ikke var nødvendigt alligevel. Ellers havde de vel netop hentet ham i januar vinduet, som alt andet lige ville have været det mest reelle over for Leganes.

Efter Dembele gik i stykker, står Braithwaite naturligvis i en mere favorabel situation ift. spilletid. Men Leganes, som du hævder Barcelona ikke havde til hensigt at skade, er til gengæld væsentligt ringere stillet.

Og nu du selv nævner spansk presse, så skal vi hellere ikke være blinde for, at det er væsentligt mere videresalgspotentiale i Braithwaite end fx 32-årige Angel Rodrigues der ifølge spansk presse i lang tid lå i pole position.
Gshock 14:58          
Han kan maksimalt spille 14 kampe. Han kan kun være med i ligaen. Hvis han spiller seks-syv af dem fra start, scorer et enkelt mål eller to, og gør opmærksom på sig selv, så gør det måske, at han måske i næste sæson kan komme til en klub, som ikke lige er på Barcelonas niveau, men måske sådan en midterklub i Spanien og få en rigtig god aftale. Og det vil jo være fantastisk for ham,
KiksetIndspark 15:14          
Det er vel stadig fantastisk flot og blive backup spiller i Barca? Bare se på, hvem fx Real Madrid og Man City har som backup spillere for tiden - Barca er en klub der bør have samme kvalitet på sin bænk, og der har man så valgt en herre som Braithwaite. Flot af danskeren. Om han kan leve op til niveauet som backup spiller i Barca må tiden vise.
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april
UEFA: Trussel gælder kun de bedste rækker
21:56
AGF-direktør: Ryk pokalfinalen til efteråret
21:55
Arsenal arbejder med flere transfer-scenarier
21:51
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
21:47
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
21:45
Wolves-ejers kone køber schweizisk storklub
21:44
Mad-tråden
21:41
AGF-direktør: Ryk pokalfinalen til efteråret
21:39
Kommunen vil hjælpe trængte Viborg FF
21:36
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
21:34
AGF-direktør: Ryk pokalfinalen til efteråret
21:26
Wolves-ejers kone køber schweizisk storklub
21:20
AGF refunderer sæsonkort: Det eneste rigtige
21:18
Rønnow og co. går ned i løn: Sparer 112 mio.
21:10
Cykeltråden - Asgreen!
21:01
Spørgetråden (?)
20:59
Medie: Hertha har fundet Klinsmann-afløser
20:57
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
20:57
Dortmund-kaptajn: Bayern-skifte er udelukket
20:56
Cornelius om corona i Italien: Ikke sjovt at se
20:56
SERIE A
20:55
Rønnow og co. går ned i løn: Sparer 112 mio.
20:52
SERIE A
20:51
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
20:50
Coronavirus - vi åbner 15. april - og 1. september
20:48