Luk

Sevilla overtog tredjepladsen fra Barcelona

| La Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Osasuna - Sevilla 0-2
La Liga
19' 0-1 Diego Carlos
49' 0-2 Luuk de Jong

Sevilla er på tredjepladsen i La Liga, efter de mandag aften slog Osasuna på udebane med 2-0. 

Sevilla kunne med en udesejr mandag aften tage tredjepladsen fra Barcelona, der søndag spillede 1-1 mod Cadiz.

Modstanderen var Osasuna, der indtog en 13. plads med fire point ned til nedrykningspladserne inden opgøret.

Hjemmeholdet kom dog bedst ud til opgøret, da Oier headede et indlæg på stolpen efter bare fire minutters spil.

Skarpere var Sevillas Diego Carlos efter 19 minutter, da han steg højest efter et hjørnespark, som han dirigerede i nettet ved den fjerneste stolpe.

Dermed kunne Sevilla gå til pause med en 1-0-føring.

Den blev fordoblet efter fem minutters spil af handen halvleg, da Munir blev spillet fri i venstre side. Han lagde et fladt indlæg til forreste stolpe, hvor Luuk de Jong kom stormende og sparkede bolden i nettet hårdt presset af en Osasuna-spiller.

Mod afslutningen af kampen blev der også plads til Alejandro Papu Gomez på banen for Sevilla, og han var tæt på at gøre det til 3-0 kort efter sin indskiftning.

Han modtog bolden udenfor feltet efter hjørnespark. Den sparkede han første gang mod det venstre hjørne, men Sergio Herrera reddede flot i Osasuna-målet.

Der faldt ikke flere scoringer i opgøret, hvor Sevilla overhaler Barcelona i tabellen og indtager tredjepladsen med et point mere end katalanerne.

Samtidigt har Sevilla har en kamp i hånden i forhold til Real Madrid, der ligger nummer to med fire point flere.


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts