Luk

Sevilla risikerer at slippe dynamo gratis

| La Liga | 0 kommentarer
Sevilla risikerer at slippe dynamo gratis
Foto: Getty Images

Infoboks

Granada - Sevilla
La Liga (23/08)
bet365 3,60 3,60 1,95
NordicBet 3,90 3,65 1,95
Oddset 3,85 3,55 1,92

Sevilla risikerer at måtte sige farvel til blandt andre Roque Mesa, da klubben har smidt Mesa og to andre spillere på andetholdet.

Midtbanedynamoen Roque Mesa har ikke været en succes i Sevilla, og nu kan han snart være på vej væk fra klubben.

30-årige Mesa har spillet i Sevilla siden januar 2018, men indgår ikke i cheftræner Julen Lopeteguis planer for den kommende sæson, og Sevilla risikerer at slippe midtbanespilleren gratis.

Mesa og to andre spillere, Joris Gnagnon og Guilherme Arana, er ifølge Marca blevet sendt ned på klubbens andethold, og dermed kan spillerne angiveligt få ophævet deres kontrakter, hvis de ønsker det.

Ifølge spillerforeningen i Spanien, AFE, er det således ikke tilladt at sende sine førsteholdsspillere ned at træne med det næstbedste mandskab.

- Vi arbejder på denne sag i øjeblikket, og det er desværre ikke noget, som er nyt for os – det sker også i andre klubber, siger AFE-præsident David Aganzo til Marca og bakkes op af Gonzalo de Medinilla, som også arbejder for AFE:

- Det er i strid med spillerens kontrakt, og spilleren kan nu bede klubben om at få kontrakten ophævet, siger Medinilla. 

Roque Mesa har tidligere haft stor succes i Las Palmas og har også spillet i Swansea. Han er sat i forbindelse med et skifte til Celta Vigo.


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 22. august