Luk

Sevilla rykker tættere på top tre efter smal sejr

| La Liga | 3 kommentarer

Sevilla rykker tættere på top tre i La Liga, efter det søndag blev til en 2-1-sejr over Granada. Andetsteds vandt Celta Vigo med samme cifre over Osasuna i La Liga.

Sevilla havde mulighed for at lægge sig i hælene på de øvrige tophold i La Liga, da Granada søndag var på besøg.

Inden kampen var Sevilla fire point efter Barcelona og Real Madrid, mens gæsterne fra Granada var på ottendepladsen med 42 point.

Forskellen på de to hold kom også til udtryk fra starten, da Sevilla sad på det hele i første halvleg.

Derfor var det heller ikke overraskende, at hjemmeholdet kom foran efter 16 minutter på et straffespark, som Ivan Rakitic sikkert tog sig af.

Selvom Sevilla kom foran, så havde Granada ikke et modsvar inden pausen, hvor hjemmeholdet i stedet var tæt på at gøre det til 2-0 ved først Luuk de Jong og efterfølgende Suso.

Granada-defensiven fik dog holdt Sevilla fra flere scoringer inden pausen.

I anden halvleg fik Granada bedre styr på kampen, men alligevel bankede Sevilla endnu et tidligt mål i kassen, da Alejandro Gomez spillede Lucas Ocampos fri midt for mål efter 53 minutter.

Granada forsøgte efterfølgende at presse på for en reducering, men det førte ikke til mål for gæsterne.

I stedet var Ivan Rakitic tæt på at gøre det til 3-0 for hjemmeholdet 10 minutter før tid, da kroaten bragede et skud forbi den venstre opstander.

Granada lykkedes dog med at bringe sig på måltavlen i kampens overtid, da Roberto Soldado sendte et straffespark ind til slutresultatet 1-2.

Med sejren er Sevilla nu blot et point efter Real Madrid og Barcelona i toppen af La Liga.

Der er tre point op til Atletico Madrid på førstepladsen, som spiller mod Athletic Club senere søndag. Granada er fortsat nummer otte.

Celta Vigo tog tre point mod Osasuna

Andetsteds mødte Celta Vigo og Osasuna hinanden, og inden kampen lå de to hold henholdsvis nummer 11 og ni i tabellen.

I den kamp kom Celta Vigo først foran, da Iago Aspas driblede sig ind i feltet, inden angriberen sparkede bolden sikkert over i modsatte side af målet.

Kort efter pausen havde Nolito bolden i mål igen, men scoringen blev annulleret for offside.

I stedet måtte Celta vente små 10 minutter mere, inden Jeison Murillo kunne heade hjemmeholdet foran 2-0 efter et hjørnespark.

Osasuna fik reduceret på et straffespark efter 77 minutter, som Roberto Torres tog sig af.

Yderligere scoringer blev det ikke til, hvorfor Celta nu passerer Osasuna i tabellen og overtager niendepladsen. 

Osasuna rykker ned på tiendepladsen, hvor der er et point op til Celta.


Af Krister Olsen
Onsdag 12. maj