Luk

Sevilla skrev CL-historie med flot comeback

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Sevilla - Cadiz
La Liga (23/01)
Oddset 1,48 4,10 7,65
bet365 1,45 4,20 8,00

Sevilla er det første hold i Champions League, der har vundet en kamp efter at have været bagud ved pausen og spillet hele anden halvleg i undertal.

I onsdagens Champions League-hjemmekamp mod Krasnodar kom Sevilla forfærdeligt fra start, eftersom russerne hurtigt kom foran både 1-0 og 2-0.

Ivan Rakitic fik reduceret kort før pausen, men da Jesus Navas kort efter fik rødt kort, måtte Sevilla gå i omklædningsrummet bagud med en enkelt og nede med en mand.

Trods det leverede Sevilla et flot comeback og vandt 3-2 på to scoringer af indskiftede Youssef En Nesyri, og faktisk skrev det spanske klub historie ved at vende det på den måde.

Det er nemlig første gang, at et hold i Champions League har hentet en sejr, efter holdet er gået til pause med et truende nederlag og med en mand i undertal.

Sevilla ligger ligesom Chelsea særdeles lunt i svinget i forhold til at gå videre fra gruppe E, hvor begge hold har syv point, mens Krasnodar og Rennes blot har et enkelt.


Af Martin Schmidt
Fredag 22. januar