LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Sevilla snublede i Baskerlandet

| La Liga | 1 kommentar
Sevilla snublede i Baskerlandet
Foto: Getty Images
Sevilla led for første gang i ni opgør et nederlag, da udekampen mod Athletic Bilbao blev tabt med 2-0. Inaki Williams scorede begge mål. 

Sevilla skulle søndag forsøge at holde snor i Atletico Madrid, da La Ligas tredjeplads var på besøg hos Athletic i Baskerlandet.

Værterne kom for en sjælden gang skyld til et opgør med en sejr i bagagen, og efter 22 minutter skulle holdet på ny komme på sejrskurs. 

Inaki Williams blev sendt afsted i venstresiden, og trods en oppasser klarede den spanske angriber selv ærterne med en fornem afslutning op i det fjerne målhjørne.

Gæsterne var tæt på en umiddelbar reducering ni minutter senere, men Iago Herrerin diskede op med en stor redning på Pablo Sarabias forsøg, og derfor var Athletic i front ved pausen. 

Mod slutfasen fik Sevilla-spillerne presset værterne længere tilbage på banen, men sjældent blev det for alvor farligt. 

Udeholdets bedste chance kom efter 74 minutter, da André Silva sled sig fri af sin oppasser og sendte en hård af slutning afsted, men igen stod en velspillede Herrerin i vejen i Athletic-buret.

Det hjalp heller ikke gæsterne, at man sendte Munir El Haddadi ind til sin debut efter skiftet fra Barcelona. For i stedet for en udligning cementerede hjemmeholdet sejren seks minutter før tid, da Inaki Williams for anden gang stjal overskrifterne. 

Fra egen banehalvdel oversprintede han Sevilla-forsvaret, afdriblede Tomas Vaclik og sendte bolden ind i det tomme net til slutresultatet 2-0. 

Dermed vandt Atheltic Bilbao for første gang i sæsonen to gange i træk. Samtidig tabte Sevilla for første gang i ni forsøg, og dermed er holdet nu fem point efter Atletico Madrid og syv point efter Barcelona, der spiller senere søndag. 


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

1 kommentar

sevillarealbetistanredbull 02:13          
Samtidig tabte Sevilla for første gang i ni forsøg
De må være yderst lettede over, at det endelig lykkedes :)

Godt at se Bilbao tilbage igen, det har været ret depri en sæson for dem ellers.
Onsdag 16. januar
Tirsdag 15. januar