Luk

Sevillas nedtur fortsatte imod Elche

| La Liga | 4 kommentarer

Infoboks

Elche - Sevilla 2-1
La Liga
70' 1-0 Raul Guti
76' 2-0 Guido Carrillo
90' 2-1 Luuk de Jong

Oprykkerne fra Elche tog en meget flot skalp i La Liga, da de slog Sevilla med 2-1, som sender holdet over nedrykningsstregen.

Sevilla skulle lørdag forsøge at rejse efter deres exit i Copa del Rey mod Barcelona fra midtugen, hvor man ellers var foran med 2-0 efter første opgør.

Holdet var på en overkommelig opgave på udebane mod Elche, som er placeret under stregen i La Liga.

Det var dog et Sevilla hold, som virkede meget trætte i kampens første halvleg, efter den forlængede spilletid fra Barca-kampen.

De blev ikke rigtigt farlige før pausen, hvor Raul Guti fra Elche havde den bedste mulighed, da han sendte et forsøg tæt forbi stolpen.

Billedet var det samme i anden halvleg, trods flere udskiftninger fra Julen Lopetegui efter en times spil.

Derfor var det også fortjent, da Guti sparkede Elche foran efter 70 minutter. Han modtog en aflevering skråt tilbage i banen, som han sikkert satte over i det lange hjørne til 1-0.

Syv minutter efter blev det minsandten også 2-0. Guido Carillo steg til vejrs på en dødbold og stangede bolden mod mål. Tomas Vaclik reddede forsøget, men et VAR-tjek viste, at bolden havde været over stregen.

Scoringen fik Sevilla til at vågne op. I overtiden fik Luuk de Jong reduceret, da han stangede et godt indlæg i kassen til 1-2.

Men det var dog for sent for Sevilla til at nå en udligning i kampen, og derfor trak Elche sig meget overraskende sejrrigt ud af kampen.

Med de tre point rykker holdet samtidig over stregen i La Liga. 


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 16. april