LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Sevillas ti mand hentede sen sejr

| Europa League | 1 kommentar
Highlights: Magiske Muriel bringer Sevilla tt p knockoutfasen
Sevillas ti mand hentede sen sejr
Foto: Getty Images
Sevilla blev reduceret til ti mand og fik et straffespark imod, men det lykkedes dem alligevel at hente en 3-2-sejr på udebane mod Akhisar Belediye i Europa League.

Sevilla kunne torsdag aften tage tredje sejr fire kampe i Europa Leagues gruppe J, da de på udebane skulle op mod tyrkiske Akhisar Belediye, som omvendt var uden point.

Men det skulle blive en bøvlet opgave for det spanske mandskab, som var uden en skadet Simon Kjær.

De kom ellers planmæssigt foran tidligt i kampen, da Luis Muriel sendte bolden ind i feltet til en helt fri Nolito, der kunne sende den i nettet. 

Muriel var selv i målscorerens rolle senere i første halvleg, da han udbyggede til 2-0 til Sevilla, som gik til pause med en komfortabel føring.

Men i anden halvleg reducerede hjemmeholdet og fem minutter senere fik de en gylden mulighed for at udligne. 

Sergi Gomez nedlagde en Akhisar-spiller i feltet og modtog sin anden advarsel. Samtidig fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark, men Sevilla-keeper Tomas Vaclik snuppede forsøget.

Sevilla spillede kampen til ende med ti mand, men det lykkedes dem ikke at snuppe alle tre point. Onur Ayik udlignede for hjemmeholdet og det begyndte at ligne en pointdeling.

Med få minutter tilbage af kampen blev Sevilla dog tilkendt et straffespark og i modsætning til værterne, udnyttede de muligheden. Ever Banega sendte bolden i nettet til en 3-2-sejr til Sevilla.

Andetsteds leverede Krasnodar et flot comeback, da de vendte 0-1 til en 2-1-sejr hjemme mod Standard Liege.

Resultaterne betyder, at både Sevilla og Krasnodar nu har ni point i toppen af tabellen, mens Standard Liege har tre og Akhisar Belediye er ude af turneringen.


Stream FC Krasnodar – Akhisar Belediyespor på Eurosport Player
Advertisement

Af Nanna Mller Karlsen
Tirsdag 20. november