LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Shakhtar-træner er stolt trods CL-exit

| Champions League | 1 kommentar
Shakhtar-træner er stolt trods CL-exit
Foto: Getty Images
Shakhtar Donetsks Paulo Fonseca er stolt af sit holds præstation, selvom det tirsdag blev til et 1-0-nederlag til Roma og dermed exit i Champions League.

Ukrainske Shakhtar Donetsk er færdig i Champions League, efter holdet tirsdag tabte 1-0 til Roma og dermed røg ud, efter holdet havde vundet første kamp på hjemmabane med 2-1.

Cheftræner Paulo Fonseca er trods det samlede nederlag stolt af sit hold.

- Det er ligegyldigt at tale om, hvorvidt resultatet var fair eller unfair. Vi kunne have sikret os avancement i den første kamp og tage hertil med en større fordel. Vi spillede fantastisk i denne kamp og begik kun én fejl, som de scorede på, siger Fonseca ifølge UEFA's hjemmeside.

- Jeg er stolt af mit hold, som havde 60 procent af spillet, selvom vi spillede den sidste del af kampen med ti mand. Kun store hold kan gøre, hvad vi gjorde her.

- Jeg er skuffet over resultatet, men glad for den indsats, vi leverede. Vi har leveret en fantastisk turnering, hvor vi vandt alle vores hjemmekampe. Vi har slået nogle store hold, og vores fans må være stolte af os. Vi var Roma overlegne, men en enkelt fejl kostede os det hele.

Mens Shakhtar havde bolden mest i tirsdagens kamp, lykkedes det ikke for holdet at få en afslutning på mål.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

1 kommentar

DajeRoma 13:35          
Ja et stort hold med store spillere der tager steroider og overfalder bolddrenge
Torsdag 13. december
Onsdag 12. december