Sheffield United-manager Chris Wilder mener, at Jürgen Klopp er en dygtig politiker, som udelukkende bekymrer sig om Liverpool og ikke engelsk fodbold som helhed.
Liverpool-manager Jürgen Klopp har på det seneste været ude med kritik af kampprogrammet og de kun tre udskiftninger, ligesom han har krævet fans på stadion.
Sheffield United-manager Chris Wilder, som har været én af fortalerne for de tre udskiftninger, mener, at Klopp er en dygtig politiker, der kun taler Liverpools sag.
- Han er en manager i verdensklasse og en politiker i verdensklasse, som bekymrer sig om Liverpool. Det er også det eneste, han bekymrer sig om, siger Chris Wilder til Mirror.
- Han har talt meget om fansene, men han kommer ikke til at sige, at det ikke er korrekt, at Liverpool må få fans på stadion, når Sheffield United, Leeds, Manchester og alle de andre nordlige byer ikke må.
I sidste uge sagde Wilder, at Klopp var egoistisk, når han kun talte Liverpools sag.
- Hvis vi skal lægge kortene på bordet, koncentrerer han sig om sin egen klub. Jeg har kæmpe respekt for disse topmanagere, fordi de præsterer og vinder, men de er egoistiske og tænker kun på deres egne klubber, sagde Wilder.
- De bekymrer sig ikke om Sheffield United eller andre i England. De tænker kun på Liverpool, Manchester City og Chelsea, hvilket jeg forstår og respekterer.
- Jeg gør det samme bare med Sheffield United, og det hjælper ikke os at have fem udskiftninger, siger Wilder.
3 kommentarer
- muskelskader kan desværre sætte sig fast, og så ødelægger man spillernes karriere. Vi vil allesammen gerne se de bedste spillere spille hele tiden. Det er der absolut mindre chance for i denne sæson pga ekstremt tæt program, hvor spillerne mangler mulighed for restitution.
- man kan sagtens spare de bedste spillere, men det er jo ikke det det handler om. Hver manager skal have mulighed for at sætte det bedste hold hver uge.
5 udskiftninger kan komme alle til gode på forskellige måder.