Luk

Sheffield-sejr efter 186 dage: Har talt hver dag

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Sheffield United - Newcastle 1-0
Premier League
45' 0-0 Ryan Fraser
73' 1-0 Billy Sharp

Sheffield United fik deres første sejr i 186 dage i Premier League, da de tirsdag aften slog Newcastle, og sejren betyder meget for Sheffield-manager, Chris Wilder.

Det har været nogle lange måneder for Sheffield United, der inden tirsdag aften endnu ikke havde vundet en eneste kamp i Premier League.

Det lykkedes dog endelig tirsdag aften, da de slog Newcastle med 1-0, og det betyder meget for Sheffield-manager, Chris Wilder.

 - 186 dage uden sejr. Jeg har talt! Hvert minut, hver time, hver dag. Det føles godt, og jeg er meget glad, siger Chris Wilder til BBC Sport og fortsætter.

- Vi burde have fået bedre resultater, det ved vi godt, men præstationen var god.

Sheffield kom foran efter 72 minutter, da Billy Sharp scorede på et straffespark. Selvom hjemmeholdet gennem kampen var bedst, var det alligevel ved at gå galt i slutminutterne.

Det var derfor nogle hårde minutter for den 53-årige manager, som dog kunne ånde lettet op, da kampen blev fløjtet af.

- Vi har haft en masse tætte kampe, og det tager vi med. Jeg ville have ledt efter mine nøgler og valgt en anden sportsgren, hvis vi havde smidt sejren væk i overtiden.

Efter 1-0-sejren over Newcastle er Sheffield nu oppe på fem point efter 18 kampe i Premier League. 

 


Af Raymund Nelausen
Mandag 8. marts