Luk

Sheffield U tog sjælden sejr hjemme mod Villa

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Sheffield United - Aston Villa 1-0
Premier League
30' 1-0 David McGoldrick
57' 1-0 Phil Jagielka

Sheffield United tog en sjælden Premier League-sejr med 1-0 hjemme over Aston Villa, der var uden holdets største stjerne Jack Grealish.

Onsdag aften var der Premier League på programmet, da Sheffield United mødte Aston Villa hjemme på Bramall Lane.

Aston Villa har gang i en fin sæson i Premier League, hvor man akkurat kan ane det forjættede Champions League-land, mens Sheffield United virker dødsdømte i tabellens bund.

Villa var stadig uden talismanen Jack Grealish, men tog alligevel styringen med kampen.

Dog var det Sheffield United, der kom foran, da den irske angriber David McGoldrick selv startede et angreb med et langt sideskift, før han scorede på det følgende indlæg helt inde under mål.

Det var i øvrigt McGoldricks første Premier League-mål nogensinde, som ikke var mod den traditionelle "Big Six" bestående af Arsenal, Chelsea, Liverpool Manchester City, Manchester United og Tottenham.

Ireren nåede også lige at rage en advarsel til sig, inden holdene gik i kabinen med en sjælden 1-0-føring til Sheffield United.

Ollie Watkins ramte stolpen for Villa i anden halvleg, mens Sheffield United også hjalp dem på vej, da veteranen Phil Jagielka blev udvist. 

Det betød komplet Villa-dominans, men Birmingham-holdets anstrengelser var forgæves.

Kampen endte 1-0 til Sheffield United - holdets blot fjerde sejr i sæsonen. De har dog stadig langt op til redning med 12 points afstand til Newcastle over stregen.

Samtidig lader det til, at Aston Villa skal håbe på en hurtig retur for Grealish, hvis drømmen om Europa skal realiseres.

 


Af Philip Blüdnikow
Mandag 12. april
Søndag 11. april