Luk

Sheffield Wednesday risikerer giga-pointstraf

| Championship | 4 kommentarer

Infoboks

Birmingham - Sheffield Wednesday
Championship (22/02)
bet365 2,20 3,25 3,50
NordicBet 2,30 3,15 3,35
Oddset 2,25 3,10 3,30
YouBet 2,25 3,15 3,55

EFL har åbnet sag mod Sheffield Wednesday for ulovligt salg af deres stadion Hillsborough, men klubben nægter sig skyldig. Der kan vente en massiv pointstraf.

Den engelske traditionsklub Sheffield Wednesday er havnet i en speget sag om salg af deres stadion Hillsborough, der kan ende med at koste dem dyrt.

Det engelske ligaforbund, EFL, har således åbnet en sag mod klubben, da de mistænker, at salget af stadion til klubejer Dejphon Chansiri er sket i strid med reglerne.

Wednesday solgte tilbage i 2017/18 stadion til Chansiri for at undgå et gedigent underskud på 57 millioner pund fra 2016 til 2018, skriver The Athletic.

EFL's regler foreskriver, at en Championship-klub højst må have et underskud på 39 millioner pund over tre år – ellers idømmes de en tung pointstraf.

Sheffield Wednesday hævder onsdag, at klubben handlede i god tro, og at EFL's anklager er ulovlige og i øvrigt ikke har hold i virkeligheden.

The Athletic skriver, at Wednesday risikerer en straf på op til 21 minuspoint, ligesom der kan vente klubejer Chansiri en lang karantæne. BBC skriver, at Wednesday endda kan risikere tvangsnedrykning.

I sidste sæson blev Birmingham fratrukket ni point af EFL for at have overtrådt reglerne om økonomisk bæredygtighed, som det hedder.

Derby, Aston Villa og Reading er desuden også blevet undersøgt for lignende manøvrer.


Af Sara Margren
Torsdag 20. februar
Onsdag 19. februar