Luk

Sheriff tæt på CL: Bankede Zagreb med 3-0

| Champions League | 8 kommentarer

Sheriff Tiraspol er tæt på at kvalificere sig til Champions League, efter de slog Dinamo Zagreb med 3-0. Shakhtar Donetsk vandt 1-0 på udebane over Monaco. 

Samtidigt med at Brøndby og Salzburg duellerede om en plads i Champions League var der også to andre kampe i kvalifikationen. 

Dinamo Zagreb måtte klare sig uden Rasmus Lauritsen, der er ude med en skade for tiden.

Gæsterne var på besøg hos Sheriff Tiraspol i Moldova til det første opgør af play off-kampen, og det slap kroaterne ikke godt fra. 

I sidste minut af første halvleg bragte Sheriff sig foran, da Adama Traore gjorde det til 1-0 på oplæg fra Cristiano. 

Den føring blev udbygget i det 54. minut ved Dimitrios Kolovos, inden Adama Traore lukkede og slukkede i det 80. minut, da han scorede sit andet mål i kampen og gjorde det til slutresultatet 3-0. 

I Monaco fik Shakhtar Donetsk et glimrende udgangspunkt, da ukrainerne vandt første opgør med 1-0. 

Kampens enlige scoring faldt i det 19. minut, da Pedrinho var på pletten for Shakhtar. 

Der er returkamp i næste uge.


Af Andreas Roesen
Mandag 29. november
Søndag 28. november