Luk

SIF-chef om George: Ekstraordinær fysik

| Danmark | kommentarer

Infoboks

Silkeborg-sportschef Jesper Stüker siger til Midtjyllands Avis, at han ser FC Midtjylland-spilleren Mayron George som en stærk spiller. 

Mayron George er ude i kulden i FC Midtjylland. Han har i dette forår været udlejet til ungarske Hónved, hvor det blev til et mål i seks kampe. 

FC Midtjylland har tidligere meldt ud, at klubben vil prøve at finde en anden klub til den 26-årige costaricaner. 

Silkeborg-sportschef Jesper Stüker siger til Midtjyllands Avis, at han ser den store costaricaner som en god spiller, der måske kan passe ind i Silkeborg. Han understreger dog, at klubben ikke er tæt på at sikre ham.

- Men jeg kan hurtigt sige, at han er en stærk spiller med et ekstraordinært fysisk niveau til den næstbedste række. Men han har været meget skadet og spillede ikke ret meget under sin seneste udlejning. Er det så det, vi har brug for? Det skal vi gøre op med os selv, siger Jesper Stüker til Midtjyllands Avis

Mayron George har kontrakt med FC Midtjylland til sommeren 2022.


Af Anders Jensen
Onsdag 12. august
Tirsdag 11. august