Luk

SIF-målscorer: Et helvede at spille imod

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Silkeborg 1-1
Superligaen Grundspil
20' 0-1 Mark Brink
39' 1-1 Simon Hedlund

Silkeborgs Mark Brink er tilfreds med præstationen mod Brøndby IF, selvom 1-1-kampen godt kunne være endt med tre point til oprykkerne, siger målscoreren.

Mark Brink bragte Silkeborg IF foran på Brøndby Stadion, da oprykkerne fredag spillede 1-1 mod Brøndby IF i 3F Superligaen.

Efter kampen var målscoreren da også glad for præstationen mod de danske mestre, selvom resultatet godt kunne have været bedre.

- Vi er tilfredse med præstationen. Det er ikke, fordi vi står og er jublende lykkelige over ét point, for vi spiller en kamp, hvor vi godt kunne have taget tre point.

- Selvfølgelig vidste vi godt, at når man kommer herover for at spille, så ville vi komme under pres i mange perioder, men vi står godt imod, og når vi får lov at spille og kommer ud af deres pres, så synes jeg, vi bliver farlige, og vi har også optræk til meget. På en god dag vinder herovre, så det synes jeg godt, vi kan være tilfredse med, siger Mark Brink til 3+.

Silkeborg-målscoreren er især tilfreds med oprykkernes indsats mod Brøndby-presset, der fik holdt hjemmeholdet nede på en enkelt scoring i kampen.

- Når de går op og presser, så er vi meget cool. Vi spiller os forbi deres pres mange gange, og så gør vores stoppere det godt. 

- De har tre mand fremme, der hele tiden løber dybt, og det er et helvede at spille imod, men jeg synes, vi klarer det godt, og de bliver ikke farlige så mange gange og slet ikke på deres omstillinger, som egentlig er der, de kan være rigtigt farlige.

Med det uafgjorte resultat er Silkeborg nu oppe på 11 point efter otte runder.


Af Krister Olsen
Onsdag 22. september
Tirsdag 21. september