Silkeborg har opjusteret forventningerne til årets resultat for 2020, så forventningen nu er på mellem 22 og 24 millioner kroner før skat.
2020 har været et dårligt år for de fleste fodboldklubbers økonomi, men i Silkeborg er der flotte sorte tal på bundlinjen.
Torsdag har den midtjyske 1. divisionsklub opjusteret forventningerne til regnskabsåret 2020, så der nu forventes et positivt resultat på mellem 22 og 24 millioner kroner før skat.
Tidligere var forventningen et sted mellem 15 og 20 millioner kroner i overskud.
Opjusteringen skyldes blandt andet afklaring af en række hjælpepakker fra staten i forbindelse med corona-situationen, men der er fortsat en usikkerhed, da ikke alle kompensationsansøgninger er færdigbehandlede af Erhvervsstyrelsen, skriver Silkeborg i en fondsbørsmeddelelse.
Silkeborg ligger på en øjeblikkelig tredjeplads i 1. division med syv point op til førerholdene fra Viborg og Esbjerg.
18 kommentarer
Respekt
Men for at svare på spørgsmålet - så ja. De har brug for de penge - lige såvel som mange andre fodboldklubber har brug for dem - eller andre erhverv (med overskud) har brug for dem.
I det mindste har SIF ikke lavet snyd med hjælpepakkerne, som andre har gjort - f.eks. AGF, som lavede en klassisk Århushistorie sidste år. Det var nu også et godt grin dengang. :-) Men blev de nogensinde straffet for det? Det må man da håbe - mener bare ikke der har været noget fremme om netop dette. Nå - lidt off-topic. Sorry.
Tillykke til SIF med det flotte resultat. Så mangler vi bare at se lignende resultater på fodboldbanen...
Kan være de har haft problemer med likviditeten i starten / midten af 2020 og derfor søgt midler for ikke at afskedige medarbejdere. Men senere på året modtaget betaling for transfers. Jeg ved det ikke, men bare et gæt.
Andre klubber har gjort det samme. Eksempelvis, FCK har også fået støtte, samtidigt med at de købte dyre spillere ind. Er det god stil/moral ?... bare et eksempel, hver sin smag/stil
Men lad os ikke starte den diskussion igen, men nøjes med at glæde os over klubber med sorte tal på bundlinien :-)
https://finans.dk/erhverv/ECE12580273/erhvervslivet-har-betalt-400-mio-kr-fra-hjaelpepakkerne-tilbage-til-staten/?ctxref=ext
Virksomhederne havde ret til pengene og behøvede ikke at tilbagebetale, men det valgte de at gøre. DET har jeg kæmpe respekt for, da jeg tror(troede) at hjælpepakker er/var til dem der virkelig havde brug for dem, og ikke til yderligere overskud hos virksomheder der ellers har klaret sig fortrinligt på egen hånd gennem corona.