Luk

Luk

SIF skifter plan: Tester mod 2. div-bundprop

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

FA 2000 - Middelfart
2. Division Nedrykningsspil (29/05)
Oddset 2,15 3,55 2,80

Silkeborg IF skulle søndag have mødt norske Raufoss, men nordmændene har aflyst. I stedet skal Silkeborg IF nu møde bundholdet fra 2. division, Middelfart.

Søndag skulle Silkeborg IF have mødt norske Raufoss i en testkamp, men nordmændene har haft et coronaudbrud i truppen, og derfor stod Silkeborg IF uden testmodstander i den kommende weekend.

Men det er der nu lavet om på.

Silkeborg IF meddeler på sin hjemmeside, at klubben i stedet har sat en testkamp op mod 2. divisionsholdet Middelfart, der overvintrer på sidstepladsen i sin række.

- Vi er glade for, at det kunne lykkes med så kort varsel at få arrangeret en anden træningskamp, for i en periode som denne, hvor det meste fokus er på de fysiske elementer, er det rigtig rart med en fodboldkamp. Det er nu engang dét, som både trænere og spillere bedst kan lide, og vi kommer formentlig til at give spilletid til alle de spillere, der er til rådighed på dagen, siger cheftræner Kent Nielsen.

Kampen spilles på JYSK Park i Silkeborg lørdag den 22. januar. Efterfølgende møder Silkeborg OB torsdag den 27. januar.

Silkeborg IF har aflyst sin træningslejr, og derfor vil klubben i den kommende tid annoncere flere testkampe.

KØB BILLET TIL DANMARKS SMUKKESTE FODBOLDSTADION HER


Af Jonas Dalgård
Fredag 27. maj