Vendsyssel-træner Lasse Stensgaard medgiver, at det ser lidt mærkeligt ud, at Silkeborg skal spille kamp med ni corona-smittede omkring holdet, men han er ikke nervøs over situationen.
Silkeborg har i alt ni smittede med coronavirus, men søndagens 1. divisionskamp mod Vendsyssel afvikles som planlagt.
Vendsyssel-træner Lasse Stensgaard medgiver, at det er en spøjs situation, men han er ikke nervøs for, at han eller spillerne bliver smittet.
Det siger han til Nordjyske.
- Som sådan føler vi os ikke utrygge, men jeg synes, at det er ser lidt mærkeligt ud, når man ser på det i forhold til resten af samfundet, hvor der er mange, der må arbejde hjemmefra og så videre, siger Stensgaard til Nordjyske.
- Men vores team manager har talt med Divisionsforeningen, som siger, at der ikke er nogen evidens for, at der kan smittes under kampene, og de er overbevist om, at deres protokoller er tilstrækkelige. Så det tager vi til efterretning.
De smittede er syv spillere og cheftræner Kent Nielsen samt en holdleder.
7 kommentarer