Luk

Sigurdsson afviste FCK i '17: Har fortrudt det

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Esbjerg fB - FC København
Superligaen Grundspil (14/02)
bet365 5,25 3,80 1,65
NordicBet 4,90 3,90 1,68
Oddset 5,50 3,85 1,62
YouBet 5,40 3,80 1,65

Ragnar Sigurdsson sagde nej til FC København i 2017, og det har den tilbagevendte stopper fortrudt lige siden. 

FC København har hentet 33-årige Ragnar Sigurdsson tilbage til klubben seks år efter, at han tog hul på en rundtur forbi FK Krasnodar, Fulham, Rubin Kazan og slutteligt Rostov. 

Islændingen var anfører i Rostov, men havde et stort ønske om at vende tilbage til København. 

- FCK ville have mig tilbage, og jeg vidste, at jeg ville tilbage. Så da de bestemte sig for, at de gerne ville, var det en meget nem beslutning, siger Sigurdsson og tilføjer om sin ophævelse med Rostov i slutningen af december: 

- Rostov er en dejlig, dejlig by, og det er en fantastisk klub, men jeg tror, de havde lidt økonomiske problemer. Det kunne jeg læse i medierne. Og de vidste, at jeg gerne ville væk. 

- De ville ikke holde på mig, for de vidste, at det måske ikke ville gå så godt, hvis de gjorde det. Vi var enige om at ophæve. 

Hvorfor ville du gerne væk?

- Fordi jeg gerne ville til FCK. Jeg havde været lang tid i Rusland, og kulturen og det hele er lidt anderledes, så jeg ville gerne et sted hen, som jeg kendte godt og som ligner Island.

Sagde nej til FCK i 2017

FCK-manager Ståle Solbakken har flere gange nævnt Ragnar Sigurdsson som et muligt comeback i klubben, og han forsøgte også at hente Sigurdsson i sommeren 2017. 

- Dette var anden gang, vi snakkede sammen. Første gang var, inden jeg tog til Kazan, og det har jeg fortrudt. Jeg har tænkt over det 1.000 gange. 

- Fulham ville gerne, at jeg tog til Kazan, for så fik de flere penge, så det var en meget svær situation, og ofte handler det om penge. 

- Men som sagt; jeg fortryder det og har tænkt over det 1.000 gange tidligere. Men nu er jeg her igen, og jeg håber virkelig, at det bliver en god ting, siger Sigurdsson og erkender, at han kunne have sagt ja til større tilbud end FCK's:

- Ja, det kunne jeg, men seriøst, jeg gider ikke snakke mere om penge. Der er altid andre muligheder. De sagde; 'Det er så dejligt varmt her', men jeg elsker ikke varme, siger Sigurdsson med et smil. 

Håber på længere aftale

I første omgang har FCK og Sigurdsson lavet en aftale, der gælder til sommer, men stopperen håber på mere. 

- Ja, det satser jeg på. Vi lavede en kort aftale, for det var det, vi blev enige om. Og vi må se, hvordan det går. Hvis jeg pludselig spiller dårligt, så kan jeg ikke være her mere, siger Sigurdsson, der skal konkurrere med Andreas Bjelland, Victor Nelsson og Sotirios Papagiannopoulos om spilletiden:

- Der var ikke stor konkurrence i Rostov, så det bliver noget helt andet her. Jeg må virkelig arbejde for vinde en plads. Nogle gange er det bedre, end når man ved, at man kommer til at spille. Det er en stor klub, og der er stor konkurrence her, siger Sigurdsson. 

Sigurdsson står noteret for 102 kampe og fire mål i FCK-trøjen. 

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Mikael Blond
Fredag 24. januar
Torsdag 23. januar