Luk

Silberbauer led første nederlag i Canada

| Pacific FC | 0 kommentarer
Silberbauer led første nederlag i Canada
Foto: Pacific FC

Infoboks

Pacific FC - Valour FC 1-2
Premier League Spring Season

Michael Silberbauer og Pacific FC led tidligt torsdag dansk tid sæsonens første nederlag i den canadiske Premier League.

Pacific FC og cheftræner Michael Silberbauer skulle tidligt torsdag dansk tid forsøge at bygge videre på holdets fine start på sæsonen.

Holdet vandt sæsonåbneren i den canadiske Premier League, og i anden kamp stod Pacific FC over for Valour, som endnu ikke havde været i aktion.

Det gik dog ikke, som Silberbauer og co. havde håbet.

Valour bragte sig i front efter 23 minutters spil ved engelske Stephen Hoyle, og selvom Pacifics Jose Hernandez fik udlignet kort før pausen, så skulle Valour ende med at tage sejren.

12 minutter før tid scorede Valours Dylan Carreiro nemlig kampens sidste mål, og så vandt Valour med 2-1.

Dermed har Pacific FC nu tabt og vundet en kamp i sæsonen. Holdet ligger nummer to og har som det eneste mandskab spillet to kampe.


Af Anton Græsdal Maajen
Tirsdag 19. oktober