Luk

Silkeborg forlænger med Kent Nielsen

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

Silkeborg har mandag meddelt, at de har forlænget kontrakten med cheftræner Kent Nielsen, så de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2024.

Silkeborg har været en af de helt store oplevelser i denne sæson, da oprykkerne har overrasket alt og alle i 3F Superligaen med flot spil og gode resultater.

Det er de rigtig godt tilfreds med hos ledelsen i klubben, og derfor har de forlænget kontrakten med Kent Nielsen, så cheftræner nu har styringen på Jysk Park frem til sommeren 2024.

Det meddeler Silkeborg i en pressemeddelelse.

- Kent Nielsen har været og er en helt afgørende faktor for de gode resultater, som vi har skabt i en efterhånden lang periode, og vi har stor tiltro til, at vi med Kent i spidsen kan fortsætte de positive takter. Ikke nok med, at vi har realiseret et fornemt antal point på kontoen.

- Vores spillestil er også meget attraktiv for både spillere og publikum, så det har været en vigtig prioritet for os at forlænge aftalen, og vi er selvsagt meget glade for at fortsætte samarbejdet, udtaler adm. direktør Kent Madsen.

Kent Nielsen tiltrådte hos Silkeborg tilbage i 2019, hvor han i første omgang fik en treårig kontrakt, men den er så nu blevet forlænget med yderligere to år.

Silkeborg er placeret på femtepladsen i 3F Superligaen.


Af Raymund Nelausen
Mandag 29. november