Luk

Silkeborg lurer på transferfri problemknuser

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

AGF - Silkeborg
Superligaen Grundspil (20/10)
bet365 1,30 5,50 9,00
NordicBet 1,37 5,40 7,10
Oddset 1,35 5,30 8,20

Silkeborg er ifølge bold.dks oplysninger i dialog med den transferfrie stopper Thomas Juel-Nielsen, som tidligere har været med til at redde SønderjyskE og AGF fri af nedrykning.

Sejrsløse Silkeborg har lukket 31 mål ind i sine første 11 kampe i den nye sæson og ligger som resultat heraf sidst i 3F Superligaen med tre point.

Klubbens direktør Kent Madsen har over for bold.dk medgivet, at mission overlevelse ser svært ud, og der er plads i økonomien til en nedrykning.

Men ifølge bold.dks oplysninger forsøger Silkeborg nu også at gøre noget ved de defensive problemer i form af en mulig transferfri forstærkning til holdet, der har glimrende erfaringer med at hjælpe bundhold i problemer af Superligaen.

Silkeborg er således i dialog med den 29-årige stopper Thomas Juel-Nielsen, der senest spillede tre kampe i foråret for SønderjyskE, hvilket gav syv point og kun et mål i mod – blandt andet efter Juel-Nielsen scorede det afgørende mål i en vigtig 1-0-sejr i Horsens.

I foråret 2017 var Juel-Nielsen med ti kampe og to scoringer med til at redde AGF, der lukkede blot 0,5 mål ind per kamp med Juel-Nielsen i startopstillingen, fri af nedrykning.

bold.dk har indtil videre forgæves forsøgt at få en kommentar fra Silkeborgs sportschef Jesper Stüker og transferfrie Juel-Nielsen.

I slutningen af august lagde Juel-Nielsen i et interview med bold.dk størst vægt på at spille på højeste niveau.

- Niveauet er min førsteprioritet, det ved jeg er det, der får det bedste ud af mig. Kontraktlængden eller geografisk er ikke så vigtig lige nu. Jeg er i hvert fald klar til at træde til med det samme, sagde Juel-Nielsen for nogle uger siden. 


Af Mikael Blond

14 kommentarer

Fodkoldt 17:07          
"Klubbens direktør Kent Madsen har over for bold.dk medgivet, at mission overlevelse ser svært ud, og der er plads i økonomien til en nedrykning."

Naturligvis har Silkeborg plads i økonomien til en nedrykning, da de i forvejen kører et 1. divisions-setup.
lblblb 17:47          
Forsent SIF - sats nu bare på de unge.
MartinHerold 17:57          
Underligt han aldrig har ville spille videre i superligaen.
SotD 18:49          
Skal vi ikke bare op forbi Esbjerg og så kan vi klare frisag via playoffs eller hvordan?
TheXfmf 18:54          
Som jeg har forstået det skal vi over 2 hold.

Der er gruppespil som de andre år, men der rykker de 2 hold der bliver nummer 4 i hver deres respektive pulje direkte ud.

De to 3´ere fra hver pulje skal så ud i playoff.
bruger 151464 18:58          
Synes han gjorde en god figur i både AGF og Sønderjyske så er egentligt uforstående overfor, hvorfor han er uden kontrakt...
Er der noget personligt med ham, der gør det???
Foggy 19:08          
TJN ville gerne til udlandet. SE tilbød ham en forlængelse, men han ville efter sigende have et forbedret tilbud, og derfor endte de at gå hver til sit.

Jeg undrer mig over, hvis Silkeborg kan tilbyde en bedre løn. Ellers også er det fordi, at han har indset, at det ikke bliver til et udlandsophold.
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober