Luk

Silkeborg sælger offensivspiller til Elfsborg

| International | 1 kommentar

Infoboks

Silkeborg - Hvidovre IF
1. division (14/02)
Oddset 1,55 3,95 5,10

Silkeborg har solgt offensivspilleren Jeppe Okkels til Elfsborg.

Silkeborg siger farvel til offensivspilleren Jeppe Okkels.

Den 21-årige Silkeborg-dreng er således solgt til den svenske klub Elfsborg.

Jeppe Okkels har været i Silkeborg, siden han var 12 år gammel, og han mener, at Elfsborg er et godt match.

- Det hele er gået meget hurtigt, og dette bliver en dag, jeg husker. Det er med vemod, jeg forlader SIF, der har været min klub gennem hele min opvækst, og jeg skylder stor tak til mange gode mennesker i klubben, siger Okkels til klubbens hjemmeside.

- Elfsborg er imidlertid en chance, jeg ville ærgre mig over at gå glip af. Jeg har brug for spilletid, og det er der udsigt til her. Det ligner et godt match. Jeg er glad for, at SIF også i denne situation udviste format.

Jeppe Okkels nåede 103 kampe og 13 mål for Silkeborg.


Af Sara Margren
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar