Luk

Silkeborg-skurk vil tage straffespark igen

| Superligaen | 5 kommentarer
Plaffeministeren med hattrick i målorgie - se alle seks kasser her
FCN-træner roser debutant: 'Han var fremragende' – Se hele interviewet her
KEP joker med OB-træner: 'Det var genialt at sætte mig på bænken'
FCN-keeper om straffe-redning: 'Holdkammeraterne giver mig ikke belønning - Jeg skyldte dem'
OB-træner efter nederlag: 'Vi glæder os rigtig meget til VAR'
Silkeborg-skurk vil tage straffespark igen
Foto: Getty Images

Ronnie Schwartz er skuffet over sit brændte straffespark, men Silkeborg-angriberen er klar igen næste gang.

Silkeborgs Ronnie Schwartz havde søndag en gylden mulighed for at sikre oprykkerne en forløsende sejr.

Ved stillingen 2-2 i udekampen mod FC Nordsjælland fik Silkeborg nemlig straffespark, men Schwartz misbrugte det store tilbud.

Sidste sæsons Silkeborg-topscorer ærgrer sig gevaldigt, men er samtidig klar til at tage ansvaret igen næste gang.

- Det er en kæmpe skuffelse, at jeg ikke scorede. Jeg følte mig godt tilpas og var sikker på, hvor den skulle hen, men den blev sat lidt for yderligt.

- Men nu er der to muligheder. Enten kan man grave sig selv ned, og ellers kan man komme ovenpå igen, siger Ronnie Schwartz og tilføjer:

- Det kan være, at Kent Nielsen (Silkeborgs træner, red.) bestemmer noget andet, men jeg er helt klar til at sparke igen næste gang.

Straffesparket blev begået af FC Nordsjællands Kian Hansen, der i samme ombæring blev udvist - en beslutning forsvarsspilleren ikke er enig i.

- Straffesparket kan godt forsvares, men jeg synes, det er hårdt at give rødt kort, siger Kian Hansen og fortsætter:

- Indtil det 90. minut var jeg skuffet over, at vi ikke var foran, men efter 93 minutter er jeg glad for det ene point.

FC Nordsjælland var bagud 0-2 ved pausen, men kom tilbage i kampen på en flot anden halvleg. Værterne skabte massevis af chancer og kunne let have taget alle tre point.

Derfor var FCN-træner Flemming Pedersen en anelse splittet efter den nervepirrende afslutning.

- Det er lidt en blandet følelse, for vi havde masser af muligheder for at vinde kampen. Men selvfølgelig er vi glade for, at vi ikke tabte den til allersidst, siger Flemming Pedersen.

/ritzau/


Af Sara Margren
Mandag 19. august