Luk

Silkeborg tabte til oprykkere: En rigtig øv-dag

| 1. Division | 3 kommentarer

Infoboks

FC Helsingør - Silkeborg 4-2
1. division
7' 1-0 Jeppe Kjær
28' 2-0 Jeppe Kjær
58' 3-0 Sebastian Czajkowski
84' 3-1 Sebastian Jørgensen
90' 3-2 Mark Brink
90' 4-2 Jeppe Kjær

Silkeborg-træner Kent Nielsen erkender, at det ikke var godt nok med FC Helsingør, og han roser modstanderen for en god indsats i fredagens kamp.

Silkeborg fik en skidt start på sæsonen i 1. division, da det fredag aften blev til et 2-4-nederlag mod oprykkerne fra FC Helsingør.

Silkeborg-træner Kent Nielsen erkendte efter opgøret, at man ganske enkelt ikke var gode nok.

- Vi var ikke gode. Vi kom i en situation, hvor vi lod os stresse af tingene og blev lidt for individualistiske i nogle situationer, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Vi har ellers været gode til at være meget bevægelige i spillet med bolden. De lå og lurede på omstillingerne, og uanset hvor meget, vi har snakket om at være på vagt overfor det, led vi boldtab de forkerte steder. Og så var de dygtige.

- Tingene lykkedes ikke, så det var en øv-dag på kontoret. En reminder til, at man skal være tæt på sit maksimale, hvis man er Silkeborg IF og vil have point. Vi mødte et fint hold i dag (fredag, red.).

Silkeborgs næste opgave er en hjemmekamp mod Skive i midtugen.


Af Sara Margren
Fredag 25. september