Luk

Silkeborg-talent vil bevise sig i Crones fravær

| 3F Superliga | 1 kommentar

Unge Rasmus Carstensen håber at få chancen i Svenn Crones sted i de kommende to kampe, fortæller han til Midtjyllands Avis.

Svenn Crone har karantæne i de kommende to Superliga-kampe, fordi han blev vist ud i Silkeborg IF's kamp mod AGF forleden, og i kulissen står 19-årige Rasmus Carstensen klar til at erstatte ham.

Den unge mand, som har spillet seks Superliga-kampe hidtil i sæsonen, føler sig klar. Han ser det desuden som en fordel, at han kan spille både på backen og længere fremme på kanten.

- Jeg håber, at de kan se mig tage over fra Svenn i de to kampe, og at jeg er fremtidens mand, som de kan stole på, siger Rasmus Carstensen til Midtjyllands Avis.

- Hvis jeg kan dække flere positioner, er der større chance for at spille. Jeg har det fint på begge positioner, og så må de personer, der er øverst i klubben, bestemme, hvor jeg skal spille. Jeg er klar begge steder, siger Rasmus Carstensen.

Rasmus Carstensen har spillet fuld tid i én kamp hidtil i sæsonen. Det var i det første møde med AGF tilbage i oktober. Her spillede han på backen.

Hvis cheftræner Kent Nielsen vælger at stole på unge Carstensen, så kommer han til at spille mod FC Nordsjælland og SønderjyskE.

Kom til 3F Superliga-bold på Danmarks flotteste stadion - JYSK park!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

bruger 147364 19:11          
Crone-rona
Tirsdag 7. april