Luk

Silkeborg-træner: Vi har et offensivt DNA

| 3F Superliga | 3 kommentarer
Silkeborg-træner: Vi har et offensivt DNA
Foto: Getty Images

Infoboks

Silkeborg - OB
Superligaen Grundspil (16/09)
bet365 4,33 4,33 1,66
NordicBet 4,15 4,35 1,71
Oddset 4,60 4,20 1,70

De færreste af Silkeborgs spillere har sine spidskompetencer i det defensive, siger Kent Nielsen, der dog sporer fremgang.

I de første seks kampe af den nye sæson har Silkeborg haft problemer med at lukke af defensivt, hvorfor hele 17 mål er gået ind på oprykkerne.

Silkeborg-træner Kent Nielsen erkender, at holdets spidskompetencer ligger i den offensive del af spillet.

- Vi har mange spillere, hvis spidskompetencer ikke er i den defensive del. Derfor skal vi som kollektiv være bedre til at hjælpe hinanden, og det er det, som vi øver os lidt i, siger han til Silkeborgs hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om, at vi i vores trup har et mere offensivt minded DNA. Og selvfølgelig kan vi også blive dygtigere defensivt, og det synes jeg egentlig også har været fornemmelsen i de sidste to kampe. Her har vores modstandere så været mere effektive end os.

Søndag klokken 14 møder Silkeborg Esbjerg på udebane, og Kent Nielsen roser vestjyderne.

- De har en stor tydelighed i deres spil, som man også så sidste år. De har gjort det rigtig stærkt, og har nu også fået deres første sejr i denne sæson, slutter Kent Nielsen.

Silkeborg er inden kampen sidst i Superligaen med to point for seks kampe.


Af Martin Schmidt
Mandag 16. september