LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Simeone hylder Godin efter farvel

| La Liga | 0 kommentarer
Simeone hylder Godin efter farvel
Foto: Getty Images

Infoboks

Atletico Madrid - Sevilla 1-1
La Liga
30' 1-0 Koke
70' 1-1 Pablo Sarabia

Atletico Madrid-cheftræner Diego Simeone havde pæne ord tilovers for Diego Godin, som forlader klubben denne sommer.

Diego Godin stopper i Atletico Madrid, og søndag spillede han sin sidste hjemmekamp og blev derfor hyldet af tilskuerne på Wanda Metropolitano.

Også cheftræner Diego Simeone havde rosende ord til uruguayaneren, som bevæger sig op blandt de tunge drenge i Atletico.

- Vi har haft syv og et halvt gode år. Vi har været i stand til at presse det bedste ud af dem alle, siger Diego Simeone ifølge goal.com.

- At se øjeblikket, hvor Diego sagde farvel, gjorde mig glad, for klubben er i udvikling.

- Diego har fortjent den plads, han har i klubben – ligesom Fernando Torres og Gabi. Ikke alle spillere får et farvel som det her. De vil huske det for evigt.

- Der var enorm stilhed, da han begyndte at tale. Ingen forlod stadion, siger Diego Simeone med henvisning til Godins tale efter opgøret.

Diego Godin har længe været rygtet til Inter, men intet er altså endnu bekræftet.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 21. maj