Luk

Simeone: Jeg sagde 'vi ses' til De Paul

| Atletico Madrid | 0 kommentarer

Infoboks

Celta Vigo - Atletico Madrid
La Liga (15/08)
bet365 4,75 3,60 1,72

Diego Simeone fortæller, at nyindkøbet Rodrigo De Paul ringede til ham, og fortalte, at Atletico Madrid var den eneste klub, som han ville skifte til.

Denne sommer har Diego Simeone fået endnu en landsmand i sin Atletico Madrid-trup i midtbanespilleren Rodrigo De Paul. 

Transferen blev offentliggjort efter De Paul og Argentinas sejr ved Copa America, men det lyder til, at aftalen var klar noget før.

- Jeg ringer ikke til spillere. Men da De Paul ringede til mig, sagde han 'Cholo, jeg har fortalt klubben, at Atletico er den eneste klub, jeg vil til'.

- Så jeg sagde bare til ham 'vi ses om 20 dage', og nu er han er her, forklarer Simeone i et interview med Marca, hvor han også kom ind på De Pauls kvaliteter.

- Han har udviklet sig meget i Udinese, og jeg synes, hans egenskaber passer godt sammen med spillere som Koke, Herrera og Lemar.

- Vi har brug for spillere som ham, der kan opbygge vores angreb og kontrollere tempoet, så kanterne og angriberne kan koncentrere sig om at angribe, forklarer Simeone. 

De Paul var blandt Argentinas bedste spillere til Copa America. Han har fået en aftale i Madrid til 2026. 


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 25. juli