Luk

Simeone: Kan ikke benægte Saul-rygter

| Atletico Madrid | 3 kommentarer

Infoboks

Celta Vigo - Atletico Madrid
La Liga (15/08)
bet365 4,75 3,60 1,72

Atletico Madrid-træner Diego Simeone er ærlig omkring, at Saul kan være fortid i hovedstaden, hvor han ikke har været tilfreds med trænerens brug af ham.

Den alsidige midtbanespiller Saul kan snart være fortid i Atletico Madrid, hvor han er rygtet kraftigt væk fra.

Spanieren kædes sammen med et skifte til Barcelona eller Premier League, og Diego Simeone lægger heller ikke skjul på, at Saul ikke altid har været lige tilfreds i klubben.

- Sidste sæson snakkede han med klubben om, hvad han har brug for, og han mangler at spille på en position, hvor han føler sig vigtig.

- Jeg mener, at Saul blev Saul fordi, han kan spille alle steder, men ham og mange omkring ham, ser det måske som noget negativt.

- Vi kan ikke benægte, hvad der bliver rygtet og snakket om. Hvis han vil væk, så giver jeg ham et stort knus, mens jeg ønsker ham det bedste med drengene. Om det bliver i Barcelona eller andetsteds, forklarer Simeone til AS.

Saul er rygtet til Barcelona på en aftale, der kan inkludere en byttehandel med Antoine Griezmann. 


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 25. juli