Luk

Simon Kjær blev udskiftet i Atalanta-sejr

| Serie A | 0 kommentarer

Simon Kjær startede inde, men blev skiftet ud 20 minutter før tid, da Atalanta slog Lecce med 3-1 i Serie A.

Da Atalanta søndag tog imod Lecce i Serie A, startede Simon Kjær inde i Atalantas tremandsforsvar.

Hjemmeholdet kom foran med 3-0 efter to sene scoringer i første halvleg og en enkelt i starten af anden, men efter at have modtaget et gult kort knap 20 minutter inde i halvlegen måtte Kjær lade sig udskifte.

Der var ingen meldinger om, hvorvidt der var tale om en skade eller en taktisk udskiftning. Simon Kjær møder efter planen ind med landsholdet mandag i Helsingør. 

Uden Kjær indkasserede Atalanta en scoring, men kørte alligevel sejren i hus med 3-1.

Samtidig tog Bologna imod Lazio, og her startede Andreas Skov Olsen ude for hjemmeholdet, mens Riza Durmisi ikke var i truppen for Lazio.

Første halvleg bød på hele fire scoringer, da Bologna kom foran to gange ved Ladislav Krejci og Rodrigo Palacio, men kunne se Lazios Ciro Immobile få udlignet to gange.

Efter 2-2 ved pausen var der i anden halvleg dramatik, da Lucas Leiva først blev udvist for gæsterne, inden Gary Medel blev det samme for hjemmeholdet.

Små ti minutter før tid blev Andreas Skov Olsen sendt på banen i jagten på tre point, mens Federico Santander tre minutter senere også kom ind.

Lazio var tættest på sejren, da Joaquin Correa brændte straffespark kort før tid. 


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 17. oktober
Onsdag 16. oktober