Luk

Simon Kjær skal opereres for knæskade

| Serie A | 15 kommentarer

Infoboks

Genoa - AC Milan 0-3
Serie A
10' 0-1 Zlatan Ibrahimovic
45' 0-2 Junior Messias
61' 0-3 Junior Messias

Simon Kjær skal opereres i knæet for en ledbåndsskade, meddeler AC Milan ifølge flere italienske medier.

Landsholdsanfører Simon Kjær måtte udgå allerede efter få minutter, da AC Milan onsdag slog Genoa med 3-0 i Serie A, og danskeren ser ud til at skulle opereres.

Kjær ankom tidligere torsdag til en undersøgelse i knæet på krykker, og nu er en foreløbig melding kommet fra AC Milan.

Klubben meddeler ifølge blandt andre Calcio Mercato og Gazzetta dello Sport, at Simon Kjær skal have foretaget en operation for en ledbåndsskade i sit venstre knæ. Operationen foregår fredag, lyder det.

Det specificeres ikke, hvilken type skade der er tale om, men ifølge Gazzetta dello Sport kan Simon Kjær stå foran en skadespause på seks måneder, hvis uheldet er ude.

32-årige Kjær har været fast mand for AC Milan igen i denne sæson, hvor klubben foreløbigt ligger på andenpladsen i Serie A med et enkelt point op til Napoli.


Af Martin Schmidt

15 kommentarer

Hasse1983 16:04          
Av… Ikke den bedste alder, at hive sådan en skade i som fodboldspiller.
beesknees 16:07          
Øv, ærgeligt tidspunkt. Vi må bare håbe at han når at blive hurtigt klar og kan få bare en smule spilletid inden VM. Ville være synd hvis han ikke kan være med og en stor svækkelse.

Derudover ´heldigt´ for Kjær at han lige nåede at forlænge kontrakt.
Milanistar 16:42          
Med tanke på Kjærs skadeshistorik samt alder så er jeg bange for, at han aldrig rammer niveauet fra 2020 og 2021 igen. Han har vel lige overstået karrierens længste periode uden længerevarende skader, men nu gik den ikke længere. Super ærgerligt, men Milan er nu tvunget til at gå ud og lede efter en stopper med kvalitet til at starte inde, og så bliver det for alvor svært for Kjær at komme på holdkortet igen - hvilket jo under alle omstændigheder ikke kommer til at ske før næste sæson.
AagaardC 16:42          
Hvad sker der for bare at sige "ledbåndsskade"? Der er sgu stor forskel på om det er forreste/bagerste korsbånd og/eller kollaterale ligamenter.
Tom Bold 16:50          
Der røg den landskampsrekord...
TheHitch80 17:03          
Av av for Milan og i den grad for Kjær.
Det bliver vanskeligt for ham at komme tilbage fra sådan en skade - og med Romagnoli på vej ud, og Gabbia ikke pålidelig, da er der mega øv og av for Milan.
Og så er det utrolig vanskeligt at finde en kvalitets midtstopper for en billig penge, for ikke at sige umuligt.
Slettet(270000221401) 17:20          
Ok, ikke den værste diagnose - værre hvis det havde været korsbånd. Tror han er hurtigere klar end de 6 måneder der nævnes.
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar