Luk

Simon Poulsen forlænger med SønderjyskE

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (04/02)
Bet25 1,45 4,60 6,80
Oddset 1,45 4,50 7,35

36-årige Simon Poulsen har forlænget sin aftale med SønderjyskE, så han fortsat er assistent- og transitionstræner til 2023.

Simon Poulsen er godt tilfreds med livet som assistent- og transitionstræner i SønderjyskE og fredag har han så sat sin underskrift på en ny aftale, der løber til 2023.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor Simon Poulsen sætter ord på livet som træner efter næsten to år i tjansen, som begyndte i januar 2019.

- Sidste gang gik jeg fra at være spiller til at blive træner. Dengang skulle jeg finde ud af, om jeg skulle blive i fodboldverdenen, og om trænervejen var noget for mig. 

- Nu har jeg været i det i snart to år, og jeg har lært utroligt meget om både faget og om mig selv, og jeg er meget glad for, at jeg er faldet godt til i den nye rolle, og at jeg nu kan fortsætte her i SønderjyskE, siger Simon Poulsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg føler mig mere og mere til rette i det, og jeg føler, at jeg udvikler mig hver eneste dag. Jeg er glad hver eneste gang, jeg møder ind på trænerkontoret, og jeg føler, at jeg er det helt rette sted.

– Vi har et rigtigt stærkt trænerteam, og vi har et fantastisk samarbejde, hvor vi supplerer hinanden godt. Vores forskelligheder i gruppen skaber en god helhed.

Simon Poulsen er i gang med sin træneruddannelse, hvor han efter planen får en A-licens til januar.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 23. januar