Luk

Singh er stadig ude: Thorup sigter mod januar

| Conference League | 10 kommentarer

Luther Singh er i gang med genoptræning, men deltager stadig ikke i den daglige træning med resten af holdet. Jess Thorup forventer, det sker i starten at januar.

Man kan roligt sige, at Luther Singhs første halve år i FC København ikke er gået som håbet.

Det sydafrikanske sommerindkøb nåede at få syv indhop uden at sætte noget særligt aftryk på banen, inden han i starten af november blev indlagt efter et sygdomsforløb, som ikke blev specificeret. 

Singh er sidenhen blevet udskrevet, og han genoptræner nu individuelt.

FCK-træner Jess Thorup giver onsdag eftermiddag en opdatering på Luther Singh, som først forventes helt tilbage i det nye år.

- Vi forventer at se Luther tilbage i foråret. Han har det godt og er i gang med en fornuftig genoptræning.

- Vi har folk på ham, og hans familie er her, så alt er på den måde godt, men han er ikke, hvor han er indlemmet i truppen og en del af den daglige træning endnu, men det forventer vi i starten af januar, siger Jess Thorup.

FC København spiller torsdag aften efterårssæsonens sidste kamp, når Slovan Bratislava kommer på besøg i Conference League, men det bliver altså uden Luther Singh.

Den 24-årige kantspiller kom til FCK fra Braga i august og skrev kontrakt til 2025.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Martin Schmidt
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar