Der er blevet skrevet meget om Pione Sistos fodboldfremtid de seneste uger, men nu kan bold.dk ligesom Politiken fortælle, at Pione Sisto igen kan kalde sig FC Midtjylland-spiller.
Den 25-årige kantspiller har således skrevet under på en fireårig aftale med FC Midtjylland, erfarer bold.dk.
Pione Sisto ankom fredag aften til Københavns Lufthavn fra Vigo, og her fløj han videre til Karup, inden han blev kørt direkte til lægetjek i Herning.
Det bestod han ifølge bold.dk's oplysninger med bravour natten til lørdag, og han skrev efterfølgende under på aftalen med den midtjyske klub.
Det var ifølge bold.dk's oplysninger en lang proces at få skiftet fra Celta Vigo i hus, og det var nogle hårde forhandlinger mellem Sisto-lejren og FC Midtjylland, som fredag blev enige om vilkårene i aftalen, inden Pione Sisto altså satte sig på et fly til Danmark.
Det er endnu uvist, hvornår Pione Sisto præsenteres i FC Midtjylland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga



































