Luk

Skadesplaget Robben overvejer stop - igen

| Æresdivisionen | 0 kommentarer

Infoboks

Groningen - Go Ahead Eagles
Æresdivisionen (06/02)
Oddset 2,05 3,50 3,40
bet365 2,05 3,30 3,50

Arjen Robben har store skadesproblemer og overvejer, hvorvidt han skal stoppe karrieren igen efter blot to optrædener for Groningen.

Arjen Robben genoptog i sommer karrieren efter et års pension, men opholdet i Groningen har ikke forløbet som håbet.

Den 37-årige offensivspiller har blot haft to optrædener for holdet siden i sommer på grund af en lægskade, og den kan tvinge ham til at stoppe karrieren igen.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at komme tilbage. Hvis jeg ikke får det ønskede resultat, må jeg acceptere det, men det er meget svært, siger Robben til klubbens hjemmeside.

- Det går ikke så godt, og det er skuffende. Jeg har stadig problemer i begge mine lægge; det er gået fra den ene til den anden. Lige nu er det meget svært, og vi må se, om der er en chance for, at tingene bliver bedre igen.

- Det er bare en rigtig svær beslutning. Jeg sagde i starten, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, men jeg vidste ikke, om det ville løse sig. Lige nu ser det ikke ud til at blive godt, men der er stadig en topatlet i mig.

- At give op er ikke en mulighed. Det er den fase, jeg er i. Jeg overvejer, om det stadig er realistisk at fortsætte, at komme tilbage på banen og spille kampe, siger Robben.

Arjen Robben har kontrakt med Groningen til sommer.


Af Sara Margren
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar