2022-02-12 11:52:01

Skadet Brentford-dansker: Zanka har hjulpet

Gustav Mogensen kæmper stadig for at komme tilbage fra en alvorlig knæskade, men i Brentford har han fået stor støtte fra Mathias Zanka Jørgensen, og det har været godt for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 25. runde

FT

BRE

0 - 0

CRY

Gustav Mogensen har været igennem en svær tid i Brentford, efter han tilbage i august måned fik revet sit korsbånd over i en kamp for klubbens reservemandskab.

Det tidligere AGF-talent sidder stadig ude, hvor han dog kæmper for at komme tilbage i omdrejninger, men det har været hårdt mentalt for Mogensen. 

Det fortæller han til bold.dk.

- Jeg rev mit korsbånd over og fik en flænge i min menisk tilbage i august, så nu er jeg i gang med at genoptræne, og derfor er jeg også taget med resten af truppen herned til Portugal. 

- Jeg har nok fire/fem måneder tilbage, hvor jeg måske kan begynde at løbe ordentligt igen i næste måned. Så må jeg tage den derfra.

- Jeg skal have bygget nogle muskler i låret, og så skal jeg desuden have styr på smerterne i mit knæ. Det går dog den rigtige vej. Jeg er ved at kunne gøre de basale ting som at løbe så småt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Skadet Brentford-dansker: Zanka har hjulpet
Foto: Brentford FC

Hvordan ramte det dig mentalt at blive skadet?

- Det var et kæmpe slag i ansigtet. Det var virkelig hårdt for mig, da jeg jo lige var begyndt at træne sammen med førsteholdet. 

- Jeg var dengang faktisk lige kommet tilbage fra en småskade, men efter en enkelt kamp blev jeg så skadet igen. Det skete kun fem minutter før, at jeg skulle skiftes ud, og så røg korsbåndet.

- Da jeg fik svar på skanningen, ramte det mig virkelig hårdt. ‘Du er ude i 9-12 måneder’, det var et hårdt slag for mig. Det var virkelig svært for mig, da jeg jo er over i England uden min familie.

- Det mentale har virkelig været hårdt for mig, og derfor er jeg også glad for, at jeg har haft min kæreste med, da hun bor sammen med mig i England. Så det har hjulpet meget, men jeg var virkelig været dybt nede i et hul, udtaler Gustav Mogensen.

- Zanka har været en stor støtte

Gustav Mogensen er dog ikke helt alene i Brentford, da der i London-klubben er mange danskere, som han jævnligt har haft snakket med.

Her har Mathias Zanka Jørgensen været en stor støtte for Mogensen, da han tidligere i karrieren også har været ramt af en alvorlig knæskade, og derfor har Zanka kommet med gode råd.

- Jeg har fået stor støtte og snakket meget med Zanka. Han har jo også været ramt af en skade i korsbåndet, så det har været rart at have en at sparre med omkring hele processen.

- Det har været skønt, at vi har sparret sammen. Når jeg har kunne mærke noget eller været i tvivl om noget i processen, har Zanka været god til at komme med råd og sine egne erfaringer med knæskader. 

- Han var jo også ung, da han blev skadet, og siden da har han haft en fantastisk karriere.

Og netop Zankas karriere har været vigtig for Mogensen, da han dermed ved, at der er lys for enden af tunnelen og forhåbentligt en stor karriere.

- Det har været dejligt at se, at en spiller, som også har haft skaden, er kommet godt tilbage og har spillet for landsholdet, i Premier League og Champions League. Så det har været fedt at få tips og gode råd fra ham, siger Gustav Mogensen til bold.dk.

Gustav Mogensen har kontrakt med Brentford frem til sommer. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 25. runde

FT

BRE

0 - 0

CRY

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce