Luk

Skadet Dortmund-back forlader landsholdslejr

| EM | 0 kommentarer
Skadet Dortmund-back forlader landsholdslejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Eintracht Frankfurt - Dortmund
Bundesliga (22/09)
bet365 4,33 4,00 1,75
NordicBet 4,25 4,30 1,74
Oddset 4,20 4,30 1,72

Nico Schulz har beskadiget et ledbånd i venstre fod, og derfor har Dortmund-backen forladt landsholdslejren. Det oplyser det tyske fodboldforbund på sin hjemmeside.

Nico Schulz kan ikke være med til at hjælpe det tyske landshold til sejr, når Nordirland mandag venter i EM-kvalifikationen.

Dortmund-backen, der også kan spille på den centrale midtbane, spillede fuld tid i Tysklands 2-4-nederlag til Holland fredag aften, men det gjorde han åbenbart med en skade.

Det tyske fodboldforbund oplyser på sin hjemmeside, at 26-årige Schulz har beskadiget ledbåndet i venstre fod, og derfor har han forladt det tyske hotel og er vendt tilbage til Dortmund.

Det vides endnu ikke, hvor længe den skadede Dortmund-back skal være ude. Han har spillet fire kampe for Bundesliga-mandskabet i denne sæson.

Tyskland ligger nummer to i EM-kvalifikationens gruppe C med ni point efter fire kampe. Nordirland topper gruppen med maksimumpoint efter lige så mange kampe.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 22. september
Lørdag 21. september