Luk

Skadet Fisker måtte udgå for Brøndby

| 3F Superliga | 0 kommentarer
Skadet Fisker måtte udgå for Brøndby
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Infoboks

AGF - AaB
Superligaen Grundspil (15/09)
NordicBet 2,45 3,40 2,75
Oddset 2,65 3,35 2,65

Kasper Fisker måtte i søndagens Superliga-kamp mellem Brøndby og AGF udgå med det, der ligner en knæskade.

31-årige Kasper Fisker fik store dele af sidste sæson ødelagt af en skade, og søndag blev Brøndby-slideren igen skadet.

Fisker ramlede i første halvleg af kampen mod AGF hårdt sammen med Zach Duncan, hvorefter begge spillere blev liggende.

Det så ud til at gå værst ud over Kasper Fisker, der dog efter at have sundet sig og fået behandling selv kunne gå fra banen.

Da Brøndby-spilleren efterfølgende testede knæet på sidelinjen for at se, om han kunne fortsætte, måtte han sætte sig ned igen og lade sig udskifte ved stillingen 0-0. 

Brøndby-lejren oplyste siden TV3+ om, at Fisker selv mente, det kunne være korsbåndet, den var gal med.


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 15. september
Lørdag 14. september